Biblens plager vender tilbage

Flydespærringer bremser blodrødt olieudslip

I maj 2020 lækkede mindst 17.500 tons dieselolie fra en kollapset opbevaringstank ud i den sibiriske flod Daldykan i Arktis.

Katastrofen indtraf ifølge ejeren, fordi permafrosten under tanken smeltede.

Permafrost forekommer, hvor gennemsnitstemperaturen er under -2 °C, men i takt med klimaændringerne er grænsen for permafrost trukket nordpå med i gennemsnit 1 km om året.

Det skaber enorme problemer for bygninger, veje og olieanlæg, som pludselig står på mudder i stedet for fast grund.

I starten af juli 2020 havde oliefirmaet ifølge egne beregninger fjernet op mod 90 pct. af olien igen ved at standse den med flydespærringer og pumpe den op.

I de seneste 20 år har der været flere end 700 olieudslip, men flere nye oprydningsteknikker er under udvikling.

I 2019 offentliggjorde australske forskere fx et skumprodukt, der effektivt opsuger olie.

Babytudser skal lære rovdyr at holde sig fra giftig invasiv art

Mens det i Biblen regnede med frøer, er Australien i dag udsat for en selvforskyldt tudseplage.

Agatudsen, der stammer fra Syd- og Mellemamerika, blev indført til det nordøstlige Australien i 1935 for at bekæmpe biller i sukkerplantagerne. Den opgave egnede tudsen sig dårligt til, men til gengæld avlede den villigt.

Siden har den bredt sig med lynets hast langs kysten mod vest og syd og får nu hjælp af stigende temperaturer. Agatudsen udskiller den dødbringende nervegift bufotoksin fra kirtler på ryggen.

Giften er stærk nok til at slå fx ferskvandskrokodiller ihjel og truer flere arter med udryddelse.

Tudseinvasionen kan ikke standses, men nu har biologer fra Verdensnaturfonden fundet en overraskende metode til at afbøde dens katastrofale effekt.

Mens tudserne er små, er deres gift knap så farlig, og derfor er forskerne begyndt at udsætte unge agatudser foran den fremrykkende tudsefront.

Idéen er, at rovdyrene lærer giften at kende, så de holder sig fra de dødbringende voksne.

Ny genteknik avler malaria væk

Myggen er verdens farligste dyr. Dens stik smitter hvert år 700 mio. mennesker med parasitter, bakterier og virus, der giver sygdomme som malaria, gul feber og denguefeber.

Klimaændringer øger antallet af myg, men nu tager forskerne genteknologi til hjælp. Genetikere kan fx ændre på myggens formering, så alt afkom bliver hanner.

En anden metode er at indsætte et gen, der gør myggen ude af stand til at være vært for den parasit, der giver malaria.

I begge tilfælde vil forskerne sprede det redigerede dna ved hjælp af en såkaldt gen-driver.

Generne sidder på kromosompar med to gener over for hinanden. Med gen-driver-metoden indsætter forskere et gen, der kopierer sig selv over på makkergenets plads, så myggen får et genpar med to ens gener.

Normalt bliver et indsat gen kun nedarvet til halvdelen af myggens afkom, men med to ens gener i genparret får alt myggens afkom det nye gen.

Kunstig intelligens finder nyt våben mod bakterier

Siden antibiotika blev udbredt i 1950’erne, er bakterierne blevet mindre og mindre modtagelige.

Forskerne taler om, at de udvikler resistens. Det har blandt andet ført til flere tilfælde af bylder – betændelsesfyldte lommer under huden – der kan opstå overalt på kroppen.

Antallet af resistente bakterier vokser hele tiden, og med 33.000 årlige dødsfald er det nu et lige så stort problem i EU som influenza, hiv/aids og tuberkulose tilsammen.

Forskere under ledelse af Derek MacFadden, Ottawa Hospital Research Institute i Canada, fandt i 2018 bevis for, at resistensen stiger i takt med temperaturen i omgivelserne.

Nye effektive antibiotika er derfor afgørende for folkesundheden, men i de seneste 50 år har medicinalindustrien kun opdaget tre nye klasser af antibiotika.

Heldigvis kommer kunstig intelligens nu forskerne til hjælp.

I 2019 brugte Jonathan M. Stokes, Massachusetts Institute of Technology i USA, og kolleger et såkaldt neuralt netværk til at teste en vifte af kendte medikamenter. Målet var at identificere stoffer med antibakterielle egenskaber.

Til forskernes overraskelse pegede softwaren på Halicin, en uvirksom medicin mod sukkersyge, som et muligt nyt antibiotika. I laboratorietests viste Halicin sig senere effektiv mod mange af verdens mest problematiske bakterier.

Ny vaccine skal udrydde afrikansk svinepest

Den bibelske virussygdom kvægpest blev erklæret for udryddet i maj 2011. Men andre husdyrsygdomme er på fremmarch – blandt andet den frygtede afrikanske svinepest, der ligeledes skyldes en virus.

Siden sygdommen for første gang blev konstateret uden for Afrika i 1957, har blandt andet vildsvin spredt den til det meste af Europa og i 2018 også til Asien.

Vildsvin kan leve længe med infektionen, men industrielle tamsvin har ingen modstandskraft og kan dø inden for en uge.

Når først sygdommen er i svinestalden, spredes den fx af køretøjer, som bruges til at transportere grise, og gennem foder, der kan indeholde rester af døde dyr.

Derfor var det en stor nyhed, da amerikanske forskere under ledelse af mikrobiologen Manuel Borca, Plum Island Animal Disease Center, i januar 2020 præsenterede den første
effektive vaccine mod sygdommen.

Den er baseret på en genetisk modificeret virus, der får grisene til at udvikle antistoffer.

Velduftende olier afskrækker stuefluer

Den almindelige stueflue bærer på over 300 forskellige bakterier og kan desuden fragte både virus, svampesporer og parasitter.

Med sin ubehagelige bagage er den årsag til sygdomme som tyfus, kolera, tuberkulose og dysenteri.

Stuefluens oprindelige levested lå formentlig i Mellemøsten, men i hælene på mennesket og vores affaldsdynger har den spredt sig fra troperne til Arktis.

Det gør den nu til klodens mest udbredte insekt. Fluerne er dog fortsat varmeelskende – de forplanter sig hurtigere og er mere aktive ved højere temperaturer.

Plagen kan bekæmpes med stærk insektgift, men fordi fluerne lever tæt på os, er det ofte en dårlig idé. Derfor er forskerne konstant på udkig efter mere naturlige bekæmpelsesmidler.

Et nyt våben består af plantebaserede såkaldt æteriske eller essentielle olier.

I oktober 2020 beviste syv indiske forskere under ledelse af farmaceuten Hemanga Hazarika fra Dibrugarh University i Assam, at det rette miks af olier fra kanel, citrongræs og kryddernellike kan kombineres i en tablet, der langsomt fordamper over ti dage.

Ifølge undersøgelsen, der blev fremlagt i tidsskriftet Acta Tropica, var tabletterne i stand til at holde fluer helt ude af en bygning.

Kanoner skyder hagl ud af himlen

Eksempler fra både USA og Europa viser, at blot en enkelt byge med centimeterstore hagl kan anrette skader for milliarder af kroner.

Forskerne er fortsat usikre på, hvilken effekt klimaforandringer har på risikoen for hagl, men data fra de seneste årtier viser, at haglbyger er blevet flere og kraftigere.

Derfor er interessen for at prøve at bremse bygerne, inden skaden sker, også stigende.

Teknikken kaldes skypodning og kan muligvis trække fugtighed ud af luften, før iskrystallerne når at vokse sig store.

Samme metode kan også bruges til at fremtvinge regn i tørkeramte områder.

Græshoppesværme er fulde af proteiner

Enorme sværme af ørkengræshopper plagede blandt andet Uganda, Kenya, Yemen, Pakistan og Indien i foråret og sommeren 2020.

Sværmene er de største i mange år. Græshopperne æder alle afgrøder, de kommer i nærheden af, og selv en mindre sværm på én kvadratkilometer med 40 mio. græshopper kan sætte lige så meget til livs som 35.000 mennesker.

De største græshoppesværme kommer året efter særlig våde regntider med kraftige cykloner, og klimamodellerne viser, at regntiden kun bliver kraftigere.

For at undgå de værste skader udsender FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, prognoser for græshoppevandringer, så landmænd og myndigheder kan forberede sig på at bekæmpe dem.

Forskere har dog også peget på en anden mulighed: at spise dem.

Med vigtige næringsstoffer som jern, kobber og magnesium og 14-18 g protein og kun 5 pct. fedt pr. 100 g er græshopperne et både sundt og nærende måltid.

Det kræver blot, at de ikke bekæmpes med sprøjtemidler, som det sker mange steder i dag, så de bliver uspiselige.

Mindre forurening gør nat til dag

Kulfyrede kraftværkers og bilers udledning af kvælstofdioxid, NO2, og anden forurening gør Jorden mørkere.

Forskerne kalder formørkelsen for global lysdæmpning. Fænomenet skyldes et fald i mængden af stråling, der når direkte fra Solen ned til jordoverfladen.

Nogle undersøgelser har påvist lokale fald på op til 20 pct.

Selvom forureningen, kaldet smog, er faldende globalt set, er den stadig et stort problem i ikke mindst kinesiske og amerikanske storbyer. Coronakrisen i 2020 viste imidlertid, at problemet hurtigt kan løses.

Da udledningerne i Kina standsede brat i februar, viste satellitmålinger, at blandt andet mængden af kvælstofdioxid stort set gik i nul efter få uger.

Fødselsfald afværger sult

Jorden kan maksimalt brødføde 10,2 mia. mennesker. Sådan lyder konklusionen på en beregning af planetens såkaldte bæreevne, som koreanske forskere udførte i 2019.

Bæreevnen kan endda mindskes yderligere, hvis klimaændringer gør dele af troperne uegnede til fødevareproduktion.

Ifølge FN’s prognose fra 2019 vil befolkningstallet toppe på 10,88 mia. i år 2100, hvilket altså vil gøre det umuligt at mætte alle munde. Men heldigvis ser forskere nu tegn på, at fødselstallene falder.

I en ny fremskrivning spår et internationalt forskerhold fra blandt andet University of Washington, at befolkningstallet topper på 9,73 mia. i 2064 for så at falde til 8,79 mia. i 2100.

Dermed holder befolkningstallet sig under Jordens bæreevne.