Der er efterhånden bred enighed blandt palæontologerne om, at fugle nedstammer fra dinosaurer. Men de fjerede flyveres udviklingshistorie er stadig fuld af huller og mysterier, der kan give forskerne hovedbrud.
For hvad er det for dramatiske ændringer i kropsform og miljø, som i sidste ende har forvandlet de tonstunge kødædere til de små bevingede dyr, vi kender i dag?
Nu kan et komplet skelet af en fugl, som levede for 120 millioner år siden i det, der i dag er Kina, måske hjælpe forskerne med at forstå nogle af trinnene lidt bedre.
Nutidens fugle kan bevæge overnæbbet uafhængigt af hjernekassen og underkæben. Det kunne fortidsfuglen Cratonavis zhui formentlig ikke.
Rekonstruerede hybridfuglen
Fortidsfuglen har fået navnet Cratonavis zhui, og fossilet blev fundet under udgravninger i et område af det nordlige Kina, hvor palæontologer også tidligere har opdaget fossiler af fjerklædte dinosaurer og de allertidligste fugle.
Palæontologerne brugte røntgenstråler og avancerede computeranalyser, såkaldt CT-skanning, til at næstudere knoglerne i klippestykket og rekonstruere kraniets oprindelige form. Her opdagede de, at den næsten var identisk med kranieformen hos dinosaurer, som fx Tyrannousaurus rex, hvilket er besynderligt, da kroppen samtidig minder mere om fugles.
Forskerne brugte CT-skanning til at skabe billeder af de fossile knogler og rekonstruere den 120 millioner år gamle fortidsfugl.
"De primitive kranietræk taler for, at de fleste kridtfugle, som Cratonavis, ikke kunne bevæge deres overnæb uafhængigt i forhold til hjernekassen og underkæben," oplyser Dr. LI Zhiheng, som er en af hovedforfatterne bag undersøgelsen i en pressemeddelse.
Flere træk adskiller sig fra nulevende fugle
Det nyfundne Cratonavis-fossil placerer sig et sted mellem den langhalede dinosaurfugl Archaeopteryx og andre fortidsfugle med flere træk fra de nulevende fugle, vi kender i dag.
Desuden adskilte hybridfuglen sig fra nutidens fugle ved bl.a. at have ekstra lange skulderblade og en særligt lang knogle i foden. Derfor mener forskerne også, at opdagelsen er et vigtigt skridt for forståelsen af fuglenes ekstreme udviklingshistorie.