Shutterstock

Facts: Derfor dræber de høje bjerge

Mennesker der bevæger sig i de højeste bjerge, udsætter sig selv for store farer, for ekstrem højde er livsfarligt for organismen.

Højden får kroppen til at slå sig selv ihjel

Uden ilt kan hjerne, muskler og væv ikke fungere. Når højderne får iltindholdet til at falde, iværksætter kroppen derfor en række forsvarsmekanismer, som på sigt er dødelige.

  • Lungerne udvider sig Når kroppen registrerer, at den får mindre ilt, udvider lungerne sig, og hjertet begynder at banke hurtigere for at skaffe kroppen ilt via blodet.

  • Marven danner blod Knoglemarven øger produktionen af de røde blodlegemer, som transporterer ilten fra lungerne ud i alle væv.

  • Blodet bliver tykt De ekstra blodlegemer får blodet til at tykne. Risikoen for både blodpropper og blødninger øges.

  • Hjernen svulmer op Hjernen reagerer på iltmanglen ved at udvide de blodårer, der fører ilten frem til hjernecellerne. De udvidede blodårer får hjernen til at svulme op og trykke mod hjerneskallen.

  • Lungerne kollapser Lungerne rummer 300 mio. luft-sække, som tilsammen har samme areal som en halv tennisbane. De udvidede og hårdt pumpende lunger er i fare for at ødelægge den tynde hinde, der adskiller blodkar og blodårer fra lungens luftsække. Hvis hinden brister, fyldes lungerne med blod, og patienten drukner.

Sådan reagerer kroppen:

8000 meter: Dødszonen Ingen mennesker er i stand til at klare den manglende ilt i 8000 meters højde over længere tid. Klatrere er i fare for at udvikle skader for livet.

  • Kronisk træthed og svimmelhed

  • Risiko for hjerneskader

  • Kroniske vejrtrækningsproblemer

3500 meter: Livsfare Klatrere, der ignorerer de tidlige symptomer, er i livsfare. Hvis ikke de bliver flyttet til lavere højde, kan døden indtræde på mindre end 24 timer.

  • Ekstrem træthed

  • Synsforstyrrelser og stærk hovedpine

  • Problemer med motorikken

2500 meter: Akut højdesyge Efter få timer i højderne rammer de første symptomer. Den akutte højdesyge forsvinder ofte efter et døgns tilvænning.

  • Svimmelhed og træthed

  • Hovedpine

  • Nedsat appetit, kvalme og opkast

Den dræbende kulde

Kulden får cellerne til at frysetørre sig selv. Når kroppen bliver udsat for ekstrem kulde, lukker den ned for blodtilførslen til kroppens yderpunkter. Reaktionen kan føre til alvorlige vævsskader.

  • Kroppens nerver sender besked til hjernen om, at den er udsat for kraftig afkøling.

  • Hjernen reagerer på truslen ved at sende et signal til blodbanerne om, at de skal trække sig sammen og kun forsyne vitale organer som hjerte, lever og lunger.

  • Uden opvarmning fra blodet får kroppen hurtigt samme temperatur som omgivelserne.

  • Det vand, der befinder sig i vores væv, fryser til iskrystaller, som vokser ved at trække vand ud af hver enkelt celle. På dette stadie kan lemmerne reddes, hvis de bliver tøet op.

  • Bliver hånden derimod ved med at være frossen, vil også cellerne fryse til is. Efterhånden udvider isen sig så meget, at cellerne springer, og vævet dør. Fortsætter forfrysningerne, kan også muskler, nerver og knogler blive skadet.

Kroppens organer går i koma

Mennesker, som bliver afkølet til under 32 grader, risikerer at gå i hypotermisk koma – en tilstand, hvor kroppen lukker ned for alle funktioner for at beskytte sig selv.

human illustration
  1. Pupillerne udvider sig, og øjnene fremtræder uden liv. 2. Skjoldbruskkirtlen bremser forbrændingen for at spare på varmen. Samtidig bremser kroppen kulderystelser for at gemme energi. 3. Lungerne nedsætter ilttilførslen. 4. Hjertet slår så lidt som to gange i minuttet – og blodtilførslen til mindre vigtige organer stopper. 5. Huden bliver grå og efterhånden næsten snehvid.