Hvor måler man bjerget fra?

Før forskerne overhovedet kan begynde at måle højden på et bjerg, må de definere, hvor de skal måle fra. Som oftest er et bjergs højde defineret som et vist antal meter over havets overflade. Umiddelbart lyder havoverfladen som et godt og fast udgangspunkt, men den er langtfra nogen stabil størrelse. Fx flytter flod og ebbe vandstanden op og ned – tit med flere meters udsving. Når forskerne alligevel kan bruge havets overflade som et fast udgangspunkt, skyldes det, at de ved hjælp af en række formler udregner en gennemsnitlig havoverflade, der tager højde for såvel flod og ebbe som diverse havstrømme. Den gennemsnitlige havoverflade kaldes “mean sea level”. Så længe et bjerg står tæt ved havet, virker det logisk nok at sammenligne dets højde med havoverfladen. Men når bjerget ligger langt fra kysten, beregner forskerne den såkaldte geoide – det niveau, der ville svare til havoverfladen, hvis man borede en kanal gennem kontinentet og lod havvandet strømme ind. Geoiden er altså det samme som “mean sea level” – bare ført op på land. Det kan virke ulogisk, men den beregnede havoverflade er ikke en “lige” linie. Den bølger lystigt af sted og kan svinge op til 100 m opad eller nedad. Den påvirkes nemlig af tyngdemæssige forhold, der varierer alt efter jordoverfladens bjerge og dale, samt hvilket materiale jordbunden er sammensat af. Den beregnede geoide eller “mean sea level” kan således godt være noget højere i den nordlige del af fx Middelhavet end i den sydlige del. Det vil være tilfældet, hvis havbunden i den nordlige del består af tungere materiale end i den sydlige. Den tungeste masse vil nemlig tiltrække vandet, som dermed vil stige i den ene ende – det følger af Newtons lov om massers gensidige tiltrækningskraft. Et bjerg vil i sig selv hæve geoiden pga. sin store masse, og den beregnede havoverflade ville stige endnu mere, hvis man fx forestillede sig, at bjerget var af guld, da guld jo er et meget tungt materiale. Når geoiden først er beregnet, gør moderne satellitteknologi det til gengæld forholdsvis nemt at beregne højden på bjerget. Målingerne har en usikkerhedsmargen på kun omkring én centimeter.