Ritzau Scanpix

Hvorfor er nogle bjergtoppe flade?

Jeg var i Sydamerika sidste efterår og rejste bl.a. rundt i Venezuela. Her så vi nogle bjerge, der var helt flade på toppen. Hvordan er de opstået?

Med et geologisk udtryk kaldes fladtoppede bjerge med lodrette sider for taffelbjerge.

I trekanten mellem Venezuela, Guyana og Brasilien findes ikke mindre end 115 flotte eksemplarer med et samlet areal på 5000 km2 . På det lokale sprog hedder de tepui, hvilket betyder "gudernes hus".

Den mest berømte tepui er Mount Roraima, som i øvrigt er inspirationen bag det utilgængelige bjergplateau i Disney-filmen "Op".

Tepuierne og de fleste andre taffelbjerge er såkaldte erosionsrester, dvs. formationer, som rager op, fordi materialet omkring dem er fjernet af vind og vejr.

Bjerget Auyantepui danner udspring for Angel Falls, som med sine 979 meter er verdens højeste vandfald.

© Shutterstock

Bjergene er udskåret af gammel havbund

For 1,8 mia. år siden dækkede et forhistorisk hav et område med et grundfjeld af granit. Fra landskabet i nærheden blev der siden vasket sand ud, som lagde sig på klippegrunden. Endnu senere blev sandet begravet under andre aflejringer og omdannet til sandsten af tryk og varme.

For 180 mio. år siden gik superkontinentet Pangæa i stykker, hvilket bl.a. betød, at det nuværende Sydamerika og Afrika blev adskilt fra hinanden. De voldsomme geologiske kræfter løftede samtidig sandstenen op, så den i stedet for havbund nu udgjorde landoverfladen.

Da sandstenen var blevet blottet, tog vind og vand over og sled de blødeste dele væk. De hårdeste dele af sandstenen blev stående tilbage som tepuier. Deres flade toppe er altså resterne af den gamle landoverflade, mens lavlandet omkring dem er der, hvor sandstenen er eroderet bort.

Ud over en flad top har tepuierne også næsten lodrette skrænter, der kan være op til 1000 meter høje. Verdens højeste vandfald, Angel Falls, udspringer netop fra en tepui ved navn Auyantepui.

På grund af skrænterne er toppen af tepuierne isolerede fra det omgivende landskab, og forskerne anser dem for at være en slags biologiske øer. På toppen af tepuierne findes over 750 plantearter, som ikke lever andre steder i verden.