Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Lavine på vej ned af et bjerg

Lavine - Sådan opstår Den Hvide Død

Hvert år kræver bjergene sine ofre, når laviner buldrer ned fra højderne og tromler alt ned foran sig. De farlige sneskred opstår, når de tunge snelag i toppen mister fæstet i gamle lag nedenunder.

Shutterstock

Hvad er en lavine?

En lavine er et skred af sne og is, der med en topfart på flere 100 km/t vælter ned af stejle skråninger som fx bjergsider. En lavine er derfor også kendt som Den Hvide død - og det er ikke for ingenting.

Når en lavine buldrer ned over en bjergside, opsluger den nemlig alt på sin vej: sten, småtræer – og mennesker.

Fanget i en luftlomme i den cementhårdt komprimerede sne kan den ulykkelige skiløber ikke gøre andet end at håbe på, at hjælpen er på vej.

For luften varer ikke evigt i lavinens nådesløse bug.

Når en lavine vælter ned af en bjergside, sker det med en enorm og ødelæggende kraft.

Hvordan opstår en lavine?

Der findes forskellige typer af laviner, men de opstår alle pga. fire faktorer:

  • En stejl skråning med en hældning på min. 30 grader. De fleste laviner opstår på skråninger, der har en hældning på 35-50 grader.
  • Et snedække
  • Et svagt lag i snedækket
  • Et udløsende årsag, fx vind, regn, temperatur, snefald, jordskælv, skiløbere eller vibrationer fra maskiner.

De forskellige lavinetyper kan groft sagt inddeles i to kategorier:

  • Laviner forårsaget af våd sne
  • Laviner forårsaget af tør sne

Våd sne dækker over, at snedækket er blevet mere vådt pga. fx regnfald eller øgede temperaturer. Den smeltende sne betyder, at snepartiklerne i det nye lag har sværere ved at hæfte til hinanden, og det gør snedækket ustabilt.

Laviner med våd sne kan rulle ned ad en skråning i form af løs sne eller i store flager, der glider på et underliggende snelag. Sidstnævnte lavine kaldes en flagelavine.

Tør sne er modsat våd sne karakteriseret ved at indeholde mindre vand. Det betyder dog ikke, at sneen er mere stabil.

Laviner med tør sne kan opstå pga. nyfalden sne, hvor der er dårligt hæfte mellem snepartiklerne i det nye lag. I så fald vil lavinen rulle som løs sne.

Den nyfaldne sne kan også lægge øget vægt på snedækket, hvilket kan blive farligt, hvis der er svage dybereliggende lag. I så fald kan lavinen tage form som en flagelavine. De fleste lavine-ulykker skyldes flagelaviner med tør sne.

Flagelaviner med tør sne kan også opstå, hvis vind har akkumuleret sneen ét sted, da det kan lægge vægt på et svækket nedre snelag.

Hvis snedækket i længere tid har et svagt dybereliggende lag, kan det i sig selv udløse en flagelavine, fx hvis iskrystallerne i sneen udvider sig som følge af kulde og svækker snelaget yderligere.

En såkaldt glidelavine kan opstå i både våd og tør sne. En glidelavine er karakteriseret ved, at snelaget langsomt glider som følge af tyngdekraften og dårligt hæfte mellem snelaget og den underliggende jord. Glidelaviner forekommer oftest på jordlag, der er glatte fx på græs.

Forskere: Dyatlov Pass-mysteriet skyldes lavine

I 1959 drog en gruppe på ni vandrere op i den nordlige del af Uralbjergene i Rusland. Da de ikke nåede frem til deres endelige destination nogle dage senere, blev et redningshold sendt afsted for at finde dem.

Og det de fandt var ren kaos. Telte var skåret op indefra, og da lidt efter lidt fandt ligene, bar de tegn på mystiske skader.

De ni vandrere menes at være døde af kulde, men fire af dem havde voldsomme hovedskader, to manglende deres øjne, mens en ikke havde sin tunge.

Derudover var flere af dem barfodede og havde næsten intet tøj på. Et kamera blev også fundet i nærheden, og på dagen for ulykken var bl.a. et sløret billede af en ukendt lyskilde.

Området havde en skråning på mindre end 30 grader, og der var ikke tydelige tegn på en lavine. Den fatale ekspedition har derfor været genstand for en masse konspirationsteorier, men nu mener forskere endelig at fundet årsagen til ulykken.

Ifølge forskerne var det en lavine, der dræbte de ni vandrere.

Deres modeller viser, at en lavine godt kunne være udløst alligevel, fordi vandrerne gravede ind i snedækket for at lave en naturlig mur, der skærmede deres lejr mod vinden.

Stærke vinde i området har derefter ophobet sne på den mur, og den øgede vægt har lagt pres på et svagere nedre snelag. Til sidst har det svage lag givet efter og sendt et tungt snedække ned over lejren.

Vægten af snedækket koblet med hårde genstande i teltene kan være årsagen til nogle de voldsomme skader. Dertil kan vandrernes sparsomme beklædning kobles til deres flugt fra snedyngerne.

Video: Se forskerne forklare deres resultater

Sådan undgår du en lavine

Det bedste måde at undgå laviner på ved at holde sig inden for de afmærkede løjper. Her har skisportsstedet nemlig ansvaret for de besøgendes sikkerhed, og derfor kontrollerer de regelmæssigt lavinefaren.

Hvis en skiløber derimod bevæger sig offpiste, har man i de fleste lande ansvaret for sin egen sikkerhed.

Størstedelen af laviner og lavineofre ses offpiste. Der kan dog stadig opstå laviner på de afmærkede løjper.

Derfor er det generelt vigtigt at være opmærksom på sneen og vejrforholdene, når man bevæger sig ud på de sneklædte skråninger

Lavinevarsling - skilte

Lavinevarslingssystemet er mange steder inddelt i seks kategorier - ingen kategori, meget høj risiko, høj risiko, betydelig risiko, moderat risiko og lav risiko.

© Lasse Alexander Lund-Andersen

Sådan overlever du en lavine

Hvis man har en lavine i hælene, handler det om at komme væk. Oftest lykkedes det dog ikke, da en lavine kan komme buldrende på få sekunder.
Derfor bliver de fleste lavineofre også slået omkuld og begravet i sne.

Hvis man er 'heldig' og bliver begravet i toppen af snelaget, er det i nogle tilfælde muligt at grave sig selv fri. Er man derimod fanget dybt nede i sneen, er det oftest kun andre, der kan redde en ud.

Derfor er det vigtigt aldrig at stå på ski alene.

De fleste lavineofre dør af iltmangel. Derfor kan man øge sine overlevelseschancer ved at beskytte sine luftveje mod sne og forsøge at skabe en luftlumme foran sig.

Hvis det er muligt, kan det købe nogle ekstra minutters ilt.

Mange skiløbere, der står offpiste, har lavineudstyr med, hvis uheldet skulle være ude.

Lavineudstyr består oftest af en skovl, en lang, udfoldelig metalpind og en såkaldt lavine-bipper.

Lavine-bipperen sender et signal, så lavineofret kan lokaliseres, mens metalpinden bruges til at finde lavineofret i snemasserne. Skovlen er sidste redskab og bruges til at grave ofret fri hurtigst muligt.

Lavineudstyr

Lavineudstyr er afgørende for at redde ofre ud af en lavine.

Sprængninger udløser laviner

Det er muligt at nedsætte risikoen for laviner ved at udløse dem bevidst i en såkaldt kontrolleret sprængning.

En kontrolleret sprængning kan foregå på flere måder. I nogle lande bruger man reel artilleri fx i form af Howitzer-kanoner til at skyde ind i snemasserne, rive dem løs fra bjerget og igangsætte en lavine.

Video: Lavine udløses med kanon

Her bruger det canadiske militær en Howitzer-kanon til at lave en kontrolleret sprængning og udløse en lavine.

I andre lande bruger man et særligt system, hvor der laves en gaseksplosion med oxygen og propan.

Kraften fra eksplosionen ledes så ud af et specielt rør, der ryster de omkringliggende snemasser fri og udløser et sneskred.

Kontrolleret sprængning - laviner

Når gasserne oxygen og propan blandes, opstår der en gaseksplosion, som ledes ud igennem røret og ned i bjergsiden. Det river sneen løs og skaber en lavine.

© Shutterstock

De værste lavine-katastrofer

Laviner kræver hvert år sine ofre, når de massive snemasser løsrives fra bjergsiderne. Nogle gange er lavinerne dog så voldsomme, at tusinder mister livet og hele byer begraves.

Her er nogle af de værste lavine-katastrofer i historien.

5. ”Winter of Terror”-lavinerne i Østrig/Schweiz, 1950-51

I en periode på tre måneder væltede ikke mindre end 649 laviner ned af bjergsiderne i de schweiziske og østrigske alper. Årsagen bag de mange laviner var særlige vejrforhold i området.

Lavinerne kostede 265 mennesker livet.

4. Panjshir-lavinerne i Afghanistan, 2015

Fra den 24.-28. februar 2015 blev den afghanske Panjshir-provins ramt af 40 laviner efter en periode med kraftige snestorme. Vejrforholdene og de mange laviner gjorde det svært at nå området med nødhjælp.

Lavine-katastrofen endte med at koste 310 mennesker livet.

3. Huascarán-lavinen i Peru, 1962

Den 10. januar 1962 knækkede af gletsjeren på bjerget Mount Huascaráns af. Det resulterede i en massiv lavine bestående af seks millioner m3 sne og is, der rutsjede ned af bjergets side.

Lavinen nåede 15 kilometer på bare syv minutter og den ekstreme fart overraskede indbyggerne i de to nærliggende bjergbyer Ranrahirca og Huarascucho.

Begge byer blev begravet i sne og 4.000 mennesker mistede livet i lavinen.

2. ”White Friday”-lavinen i Italien, 1916

Under Første Verdenskrig mistede tusindvis af italienske og østrig-ungarske soldater livet i en række laviner ved bjerget Mount Marmolada i de italienske alper.

Lavinerne varede i mere en uge, og den værste lavine ramte den 13. december, hvor flere østrig-ungarske barakker blev begravet i sne.

10.000 mennesker menes at være blevet dræbt af sneskreddene.

1. Huascarán-lavinen i Peru, 1970

Blot otte år efter, at Mount Huascarán havde udløst en dødelig lavine, blev bjerget igen central i det, der i dag er den værste lavine-katastrofe i historien.

Den 31. maj 1970 blev Peru rystet af et massivt jordskælv. Jordskælvet målte 7,8 på richterskalaen og 50.000 mistede livet i skælvets ødelæggelser – men katastrofen endte ikke der.

Jordskælvet rystede også gletsjeren på Mount Huascarán løs og sendte op mod 10 millioner m3 sne, is og sten ned af bjergsiden.

Med en fart på over 100-km/t samlede lavinen mere materiale op på sin vej, og da den ramte de to bjergbyer Yungay og Ranrahirca estimeres det, at lavinen var 914 meter bred og bestod af 80 millioner m3 sne, is, sten og mudder.

20.000 mennesker mistede livet i lavinen, og begge byer blev stort set jævnet med jorden.

Kirke i Yungay ramt af lavine

Da jordskælvet ramte Peru i 1970 flygtede mange af Yungays indbyggere ind i den lokale kirke for at bede. Kort tid efter blev kirken ødelagt af den voldsomme lavine, og i dag står ruinerne som et minde om katastrofen.

© Shutterstock

Læs også:

Doug Hansen på Everest i1996
Bjerge

Dødens år på Everest

20 minutter
Bjerge

Hvilket bjerg er det farligste at bestige?

1 minut
Bjerge

Hillary og Norgay besejrer Mount Everest

17 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul