Blæksprutte- og menneskehjerner udvikler sig på samme måde
Ny undersøgelse tyder på, at hjernerne udvikler sig forbløffende ens på trods af 500 millioners års evolution.
Blækspruttens hjerne og centralnervesystem er så veludviklet, at den kan bruge redskaber til at løse opgaver. Den regnes desuden for at være verdens mest intelligente hvirvelløse dyr.
Efter at have studeret blæksprutters øjne på nærmeste hold har en række forskere fra Harvard University gjort en bemærkelsesværdig opdagelse i en ny undersøgelse.
Ved at se på, hvordan nervecellerne i voksende blæksprutters øjne agerer, fandt forskerne nemlig frem til, at blæksprutters hjerner i vid udstrækning udvikler sig på samme måde som menneskers.
Takket være specielle kameraer kunne de tage billeder i ultrahøj opløsning af nethinderne på den langfinnede blæksprutte (doryteuthis pealeii).
Og det er blandt andet på baggrund af disse billeder, at forskerne har fundet de slående ligheder, mellem måden vores hjerner og de fascinerende bløddyrs hjerner udvikler sig på.
Havets klogeåger
Det er ikke tilfældigt, at det netop er blæksprutter, forskerne har undersøgt.
I modsætning til de fleste hvirvelløse dyr anses blæksprutter nemlig for at være særligt kvikke.
Det kommer blandt andet til udtryk ved deres veludviklede hukommelse, deres sans for at løse problemer ved hjælp af redskaber, deres evne til at camouflere sig samt evne til at drømme.
Ikke desto mindre kom en del af undersøgelsens resultater bag på forskerne.
“Konklusionerne var overraskende, fordi vi længe har anset nervesystemets udvikling hos hvirveldyr for at være specielt for netop den slægt,” siger molekylærbiolog Kristen Koenig fra Harvard University, som er en af hovedkræfterne bag undersøgelsen, og uddyber:
“Vi kan nu se, at de værktøjer som blæksprutterne bruger til at opbygge store nervesystemer med ligner dem, vi mennesker også benytter os af.”
Tætpakket struktur
For at studere blæksprutternes hjerner, mens de udviklede sig, brugte forskerne en særlig type farvestof til at fremhæve de såkaldt neurale stamceller, mens de fotograferede dem med mikroskopkameraer i 10 minutters intervaller.
Fokus var på nethinderne, hvor to tredjedele af en blækspruttes neurale væv findes.
Her fandt forskerne, at blæksprutternes stamceller, i lighed med hvirveldyrs, arrangerede sig selv i en lang, tætpakket struktur.
En struktur hvis kerne, ifølge forskerne, minder forbløffende meget om dem, der ses i hvirveldyr som eksempelvis mennesket.
“Ved at forske i denne diversitet, kan vi blandt andet blive klogere på vores egen udvikling samt inden for det biomedicinske felt,” siger Koenig.