Det unikke dyreliv på den Østafrikanske ø Mauritius tæller arter af fugle, øgler og flagermus, der bevæger sig mellem palmer og figentræer
Indtil for få hundrede år siden kunne dronten, mauritius-stære og brednæbbede papegøjer også findes på øen, og alle spillede de en særlig rolle for øens planteliv.
Hen over 400 år er adskillige arter forsvundet fra øen, hvilket har påvirket plantelivet på Mauritius, samtidig med at nye arter er blevet introduceret som makakaber og grise.
Forskere fra Københavns Universitet har undersøgt effekterne nærmere, og deres resultater er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.
Frøsprederne forsvinder
Europæernes indtog på Mauritius tilbage i 1600-tallet har sat sig dybe spor, som i dag truer det skrøbelige økosystem på øen.
Godt en tredjedel af Mauritius’ oprindelige frugter spredes ikke længere på øen, da der næsten ikke er flere af de oprindelige dyr tilbage, som er store nok til at sluge og sprede deres frø.
Dyr som dronten og kæmpeskildpadder har været blandt de arter, som kunne sprede frugttræernes frø, men som nu er udryddet.
De resterende oprindelige arter er kun halvt så store, og de er derfor for små til at sprede større frø.
Helt konkret undersøgte forskerne, hvordan forholdet mellem Mauritius’ planter og de frugtædende dyrearter har ændret sig over tid.
Selvom antallet af frugtspisende arter faktisk er steget de sidste 400 år på grund af nyindsatte arter, så er deres evne til at sprede frø faldet drastisk. Det sætter de mauritiske planter blandt de mest truede i verden.
Den nu udryddede dronte var blandt Mauritius' oprindelige dyrearter, der har spillet en rolle i at sprede frø på øen. Amarikanske forskere undersøger lige nu muligheden for at genoplive fuglen.
Det betyder, at godt 28 procent af øens oprindelige frugter og cirka 7 procent af frøene er for store til at passe i munden på de mindre frugtædende dyr, som er tilbage.
Selvom nye arter som grise og makakaber gennem tiden er blevet introduceret på øen af forskellige årsager, så er de stadig for små til de største frø, og de har derfor svært ved at overtage rollen som frøspredere.
Nye arter har negativ effekt
Samtidig har disse arter vist sig at destruere frøene, mens de spiser dem, hvilket gør, de ikke er hele nok til at blive spredt.
De to arter, fuglen mauritius bubul og den mauritisk frugtflagermus, står tilsammen for at sprede 90 procent af frøene fra frugttræer på øen Mauritius.
Mens makakaber har vist sig at destruere alle frø de indtager, så ødelægger grise godt 86 procent af de frø, de spiser, og rotter, som ufrivilligt er fulgt med kolonisterne i sin tid, cirka 65 procent af frøene.
Ifølge forskningsartiklen anslås det, at kun 4,4 procent af øens oprindelige levesteder stadig eksisterer, og mange planter risikerer derfor at forsvinde for altid. Lige nu er 57 procent af øens træarter i risiko for at uddø.
Ifølge forskerne er mere end halvdelen af plantearterne afhængige af hjælp fra forskellige dyrearter for at sprede deres frø.
I disse år overvejes det at hente Aldabra-kæmpeskildpadder fra Seychellerne til Mauritius for at erstatte to uddøde arter, ligesom at amerikanske forskere undersøger muligheden for at genoplive dronten for at sætte den ud på øen igen.
Forskerne foreslår dog, at kræfterne hellere skal sættes ind på at beskytte den mauritiske frugtflagermus. Flagermusen er den sidste art, som er i stand til at sprede større frø rundt på øen.
Sammen med den mauritiske bulbul-fugl er den mauritiske frugtflagermus ansvarlig for spredningen af 90 procent øens plantefrø. Begge arter er dog truede på grund af jagt og ødelæggelse af levesteder.