Et voldsomt uvejr er skyllet ind over både Norge, Sverige og Danmark med stormen Hans - og især Norge er blevet hårdt ramt af omfattende oversvømmelser og jordskred.
En del af forklaringen skal findes i det fjeldrige lands geografi, der adskiller sig markant fra f.eks. Danmarks pandekageflade terræn.
Det forklarer Ole Mark, der er innovationschef i miljøvirksomheden Krüger, som arbejder med vandbehandling og er blandt Danmarks førende eksperter i klimatilpasning og oversvømmelser.
“Norge har været ramt af regnmængder på omkring 100 - 120 millimeter i døgnet, og dermed er jorden mættet af vand. Samtidig er Norges geografi kendetegnet af bjerge med stejle, hårde bjergsider, hvor vandet samles som i en tragt - og bliver ledt videre ned i deres elve med stor kraft,” forklarer han.
“Selv hvis den samme mængde regn falder i Danmark over 24 timer, ser vi ikke de samme konsekvenser, fordi Danmark er meget fladt sammenlignet med Norge. Hvis du skal have oversvømmelser i Danmark, siger en grov tommelfingerregel, at der skal falde op mod 15 millimeter på 30 minutter.”
Heftig regn giver jordskred
I flere dage har områder i både Norge og Sverige været ramt af voldsomt uvejr i form af blæst og store mængder regn.
I Norge har huse løsrevet sig og er sejlet forbi i de kæmpe vandmasser. Samtidig er der blevet registreret flere jordskred, der har tvunget folk til at forlade deres hjem.
Se, hvordan de voldsomme vandmasser river en hytte i Norge med sig:
Ifølge Ole Mark er de stejle bjergsider også en del af forklaringen bag de massive jordskred, der er fulgt i kølvandet på regnmasserne:
Når de øverste jordlag på en skrænt eller en bjergskråning bliver udsat for store mængder regn, bliver de tungere, idet vandet fylder små, luftfyldte hulrum op i jordens struktur.
Og eftersom vand er tungere end luft, forøges jordens massefylde - hvilket forvandler jorden til en flydende, ustabil masse, der skrider ned ad skråninger og bjergsider.
“På den måde er der en helt anden risiko for jordskred i Norge end i f.eks. Danmark. Men generelt er det faktisk utroligt svært at forudse jordskred, for det afhænger bl.a. også af jordens sammensætning i det givne område,” forklarer han.
Sådan opstår et jordskred
Regn siver ned i jordens øverste lag og fylder små, luftfyldte hulrum op med vand. Hulrummene eksisterer naturligt mellem de partikler, der udgør jordens tekstur.
Vandet øger jordlagets massefylde, da vand vejer mere end luft. Den øgede vægt svækker sammenbindingskraften i jorden og får den til at skride.
Tyngdekraften skaber en dominoeffekt, hvor den løsrevne jord tager til i styrke og flår alt fra sten og træer med sig i faldet, inden jordskreddet rammer bunden.
Også i Sverige har man kæmpet med det voldsomme vejr i dagevis, men ifølge Ole Mark har uvejret i højere grad lagt sig over Norge og Danmark, og derfor er Sverige sluppet en smule billigere end Norge.
Han peger samtidig på, at især Norge er langt bagefter i forhold til at udrulle klimatilpasningstiltag, der kan sikre landets byer og infrastruktur.
“Man har simpelthen været for sent ude i Norge i forhold til at kortlægge og handle på de konkrete risici, der er i forskellige områder i landet og sikre sig mod oversvømmelser,” siger han.
“De er begyndt, men det er et sejt træk, der vil tage mange år.”