Det regner med mikroplast

Over 1.000 tons mikroskopiske plastikpartikler regner hvert år ned over beskyttede naturområder i det vestlige USA alene. Det bekymrer forskere, at mikroplast nu findes i atmosfæren.

Over 1.000 tons mikroskopiske plastikpartikler regner hvert år ned over beskyttede naturområder i det vestlige USA alene. Det bekymrer forskere, at mikroplast nu findes i atmosfæren.

Shutterstock

Hvert år regner 1.000 tons mikroplast ned over det vestlige USA's beskyttede naturområder, hvor det aflejres og bevæger sig videre ud i naturlige økosystemer. Det viser ny forskning fra Utah State University.

Mikroplast er plastikpartikler, som måler mindre end 5 mm. De stammer for det meste fra tekstiler, tøj, maling eller fra større stykker plastik, som bliver nedbrudt i naturen.

Forskerne bag undersøgelsen, som er udgivet i tidsskriftet Science, indsamlede i over 14 måneder prøver fra 11 nationalparker og naturområder, hvorefter de ved hjælp af mikroskoper kunne identificere aflejrede materialer.

98% af det testede materiale indeholdt mikroplast, og i alt udgjorde mikroplast 4% af de analyserede materialer. Heraf var omkring 30% stærkt farvede plastikperler, som sandsynligvis stammer fra industriel maling og belægning.

Baseret på deres målinger kunne forskerne estimere, at omkring 1.000 tons mikroplast årligt aflejres fra atmosfæren i det vestlige USAs naturområder.

Svarer til 79 dobbeltdækkerbusser

Det er er ganske meget.

For at sætte skalaen i perspektiv, så svarer 1.000 tons mikroplast til mellem 123 og 300 millioner plastikflasker, og vejer det samme som 79 dobbeltdækkerbusser.

Store koncentrationer af mikroplast er før blevet mål i havet, luften, almindelig bordsalt, husstøv, vand fra hanen og endda i flaskevand.

I en undersøgelse fra 2018 målte forskere, at 90% af alt flaskevand indeholder mikroplast med over 300 mikroplastpartikler per liter flaskevand.

Hidtil har det været uklart, hvor meget mikroplast, der faktisk findes i atmosfæren, og det bekymrer forskerne, at så meget mikroplast aflejres fra luften i de ellers uberørte naturområder.

Hvert år produceres 400 millioner tons plastik på verdensplan, og en stor del af dette ender i naturen. Konsekvensen er, at vi over de kommende årtier med stor sandsynlighed vil se endnu mere mikroplastforurening i naturen.

Det er endnu uklart, hvilken effekt mikroplast har på menneskekroppen. Men forskning peger på, at partiklerne kan ophobes i organisk væv hos dyr.

Bekymringen er, at det samme er tilfældet for mennesker, som kan tage langvarig skade af de giftige stoffer, som mikroplastpartikler ofte indeholder.