Det er rigtigt, at vandet i de store havstrømme og luften i et lavtryk roterer hver sin vej, alt efter om de befinder sig nord eller syd for ækvator. Nord for ækvator bevæger vinden sig fx modsat uret rundt om et lavtryk, mens den syd for ækvator bevæger sig med uret. Forskellen i retning skyldes den såkaldte corioliskraft, som er et resultat af Jordens rotation.
Kraften skifter retning, alt efter om man befinder sig på Jordens nordlige eller sydlige halvkugle. Men corioliskraften er meget svag og har derfor kun indflydelse på store systemer, som bevæger sig relativt langsomt. Det gør fx havstrømme og lavtryk. Et badekar er i den sammenhæng et mikroskopisk system.
Den hvirvel, der opstår, når vandet lukkes ud, kan lige så godt dreje med uret som mod uret. Corioliskraften har ingen betydning for rotationen, og den vej, vandet vælger at dreje, afhænger derfor af andre faktorer så som afløbets udformning, og om vandet i forvejen er i bevægelse. Netop ved ækvator er der ingen corioliskraft.
Det er derfor manipulation, når man fx på tv har set folk vandre få meter hen over ækvator med et kar, hvor de først får vandet til at løbe ud den ene vej og siden den anden vej. Corioliskraften vokser, jo længere væk man kommer fra ækvator, og er størst ved Jordens to poler. Men selv på vore breddegrader er effekten svær at påvise, så længe det drejer sig om små systemer.
For nogle år siden lykkedes det dog nogle studerende at påvise corioliskraftens effekt på et stort kar med vand. Inden forsøget måtte de dog lade vandet stå et par uger. Først da var det faldet fuldstændig til ro.