Ekstreme oversvømmelser: Krokodiller indtager gaderne i Australien
På en uge er der faldet lige så meget vand over det nordlige Australien, som vi får i Danmark på to år. Regnen har forvandlet gaderne til floder med krokodiller, slanger og giftig kloakvand. De ekstreme mængder regn er formentlig en konsekvens af, at global opvarmning forstærker naturens voldsomme kræfter.
Monsunregnen er ekstra kraftig i det nordlige Australien i år, og flere indbyggere har fået oversvømmet deres hjem og nabolag. Flere af dem har set krokodiller og slanger i de oversvømmede gader. Her er en ferskvandskrokodille kravlet op i et træ i byen Townsville i Nordaustralien.
"Krokodille i min fars indkørsel - gå ikke i vandet!" Sådan skrev Erin Hahn, da hun i søndags delte et billede på Facebook af en mørk indkørsel med silhouetten af en krokodille, der har kurs mod hendes fars hus.
Hendes familie er bare nogle af de indbyggere i den australske delstat Queensland, der er ramt af de ekstreme mængder vand, der er faldet i området i de sidste dage.
Regeringschefen for delstaten, Annastacia Palaszczuk, har udråbt byen Townsville til at være en katastrofe-zone. De ikke har oplevet noget lignende i 100 år.
To års regn er faldet på en uge
I byen Bluewater er der over syv dage faldet 1,8 meter vand - eller hvad der svarer til 2,35 gange så meget regn som der falder i Danmark på et helt år.
I Townsville er op til 20.000 i fare for at blive ramt af vandmasserne, vurderer myndighederne. Byens dæmninger flyder over, mens gaderne ligner floder og indbyggerne nu lever med en evig risiko for at støde på krokodiller, slanger og giftigt kloakvand i deres nabolag.
Ustabile luftlag giver ekstreme mængder regn
Det nordlige Queensland har et tropisk klima og har derfor monsunregn fra december til april.
"De voldsomme vejrforhold, Australien oplever med monsunen lige nu, er en naturlig konsekvens af klodens cirkulation. Luft fra den sydlige og nordlige halvkugle mødes ved konvergenszonen, som lige nu befinder sig direkte over det nordlige Australien."
Sådan siger klimaforsker Martin Stendel fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
Vindenes mødested giver våd sommer og tør vinter
- Passatvinde fra den nordlige og sydlige halvkugle bevæger sig mod ækvator. De mødes ved den intertropiske konvergenszone, hvor luftstrømmene stiger til vers.
- Når den sydlige halvkugle har sommer, ligger konvergenszonen syd for ækvator (blå linje). Når det er sommer på den nordlige halvkugle, ligger konvergenszonen længere mod nord (rød linje).
- Under sommermonsunen føres fugtig luft fra havene ind over land og skaber kraftig regn og tordenvejr. Under vintermonsunen er landet tørt. Det nordlige Australien får derfor regnvejr fra december til april, mens der i juli og august næsten ingen nedbør falder.
Monsunregnen er ikke af samme styrke hvert år, og i år har den været ekstra kraftig, fordi den falder sammen et andet naturfænomen - den såkaldte Madden-Julian oscillation. Navnet dækker over nogle lavtryk, som bevæger sig langs ækvator fra vest til øst og gør atmosfærens lag mindre stabile.
"Lige nu er Queensland ramt både af sommermonsunen og den aktive fase af Madden Julian-oscillationen, som begge forstyrrer atmosfæren over området. Derfor falder der ekstreme mængder regn, siger Martin Stendel."
Global opvarmning forstærker naturens kræfter
Klimaforandringerne har ikke nogen direkte indflydelse på de vejrsystemer, der allerede findes i atmosfæren, og som hvert år fører til monsunregn. Men den globale opvarmning bidrager til, at der kan falde endnu større kaskader af vand.
”Oceanerne er varmere, end de var for 30 år siden. Det betyder, at fordampningen er større end tidligere. Samtidig kan varm luft optage mere vanddamp. Monsunen er ankommet til et meget varmt kontinent. Når det fordampede vand kondenserer til skyer, bliver atmosfæren ustabil, og de enorme mængder vand falder ned som regn.”, siger Martin Stendel.