Svampesporer findes overalt, og mange af os indånder dem hver eneste dag uden at blive syge.
Men infektionerne med de små organismer bliver alligevel hyppigere på grund af en stigende antibiotikaresistens - især hos personer med svækket immunforsvar.
Derfor arbejder forskerne lige nu på at øge vores arsenal af modangreb, så det tæller mere end den håndfuld af medikamenter, vi allerede har. Og nu har australske forskere gjort en spændende opdagelse i et helt særligt dyr.
I undersøgelsen, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature, kiggede forskerne nærmere på saltvandkrokodiller og deres immunforsvar.
Gennem millioner af år har de store krybdyr og deres tidlige slægtninge boltret sig i beskidte sumpe og vandløb på trods af bidemærker og åbne sår, hvilket betyder at de har udviklet et robust forsvar mod svampe og andre små skadelige mikrober.
Forskerne fra La Trobe University ville vide, præcist hvad det er i dyrenes immunforsvar, der holder de sygdomsfremkaldende organismer væk.
Derfor fokuserede videnskabsfolkene på en række små proteiner eller forsvarsmolekyler, kaldet defensiner, der produceres af dyr, planter og svampe i fx blade og hvide blodceller.
Forsvarsproteinernes rolle er at beskytte deres vært mod udefrakommende fjender, som fx bakterier eller svampe. Det gør de ved at binde sig til selve overfladen af bakterie- og svampecellerne og prikke hul, så cellen langsomt dør.
Afslørede særlig mekanisme
I arvemassen hos saltvandskrokodillerne opdagede forskerne et særligt forsvarsprotein kaldet CpoBD13, som er særligt effektivt i forhold til at nedkæmpe svampen Candida albicans, der er en af de hyppigste årsager til svampeinfektioner blandt mennesker på verdensplan.
Andre planter- og dyrearter har tidligere vist sig at have proteiner direkte målrettet Candida albicans-svampen. Men det særlige ved krokodille-proteinet er selve mekanismen bag.
Proteinet viste sig nemlig at være pH-følsomt.
Svampesygdommen aspergillosis, der hvert år rammer 250.000 personer, viser sig på røntgenbilleder som hvide tråde i lungerne.
Ved en nautral pH-værdi omkring 7 var proteinet inaktivt. Til gengæld blev proteinet tændt og klar til kampe mod svampesporer, når pH-værdien blev lavere og dermed mere sur.
Forskerne mener, at pH-mekanismen er kroppens nøgle til at forstå, hvilke celler eller områder, der er inficerede. Og det er første gang, at netop den mekanisme er opdaget i et dyr eller en plante.
Opdagelsen kom frem ved hjælp af en ekstremt kompliceret teknik, hvor laboratorieskabte proteinkrystaller beskydes med røntgenstråler for at måle proteinets struktur - også krystallografi.
Nu håber forskerne, at deres resultater kan blive en hjælp i jagten på fremtidige behandlinger mod svampeinfektioner hos mennesker, og at de ved at kende mekanismerne bag CpoBD13 også kan efteligne proteinet i laboratoriet.
De erkender dog, at det er en lang proces at gennemgå de kliniske forsøg, og at der fra selve opdagelsen til godkendelsen af et egentligt lægemiddel sagtens kan gå mellem 5 og 20 år.