Langsomt firer Craig Stevens kameraet ned gennem det 500 meter dybe hul i isen. Han leder et forskningshold fra universiteterne i Wellington, Auckland og Otago i New Zealand, og de vil undersøge det ekstreme miljø under Antarktis’ iskapper.
Da de første billeder når overfladen, står skuffelsen tydeligt malet i forskernes ansigter. Der må være noget galt med kameraet, for de ser kun mørke klumper i billedet. Men da forskerne justerer kameraets fokus, bryder jubelen løs.
Klumperne er i virkeligheden et mylder af krebsdyr, der boltrer sig langt fra Solens livgivende stråler.
Synet af myldrende krebsdyr mødte et forskerhold fra New Zealand, da de tændte kameraet i den underjordiske flod under Ross-ishylden på Antarktis.
Fundet rejser spørgsmålet om, hvor langt ind under iskapperne livet rækker og i hvilke former. Craig Stevens og de øvrige forskere ved nemlig, at de kilometertykke iskapper gemmer på en kæmpemæssig, våd underverden af store søer og smeltevandsfloder – og måske også ukendte livsformer, som har været isoleret i det skjulte vådland i millioner af år.
Is gemmer kæmpe vandland
Siden 1990’erne har eksperter ved hjælp af bl.a. radarmålinger fra satellitter kortlagt 400 søer og masser af rivende floder under Antarktis’ iskapper. Søerne rummer tilsammen mindst en tiendedel af alt søvand på Jorden.
Til forskel fra Arktis, som primært er havis, hviler størstedelen af Antarktis på fast klippegrund. Vandet i søerne og floderne stammer fra iskapperne, som smelter i bunden – dels på grund af varmen fra undergrunden, dels på grund af friktionen, når isen bevæger sig hen over klippegrunden.
Og lige siden 1993, hvor den enorme sø Lake Vostok nær Sydpolen blev fundet, har forskerne forsøgt at finde ud af, om der lever organismer i søens vand, som har været isoleret fra sollyset i 15 millioner år.
Forskerholdet, der under isen fandt floden fyldt med liv, borede gennem isen på Ross-ishylden på grænsen mellem Vest- og Østantarktis.
I 2013 fik en boring ned til søen så hele forskerverdenen til at spidse ører: Søen er tilsyneladende fyldt med forskellige bakterier.
Det kan ikke udelukkes, at bakterierne stammer fra den borevæske, som blev brugt til at holde borehullet åbent, men i de senere år har forskerne brugt sterile varmtvandsbor, og det har gjort det muligt at gøre sikre fund af levende mikrober i andre søer under iskappen.
Der er fx fundet hele 4000 forskellige arter af bakterier i søen Lake Whillans.
Og i 2015 filmede forskere endda små, aflange fisk med store øjne i havvandet under isen i det østlige Antarktis.
De newzealandske forskere lavede et hul gennem 500 meter tyk is ved at pumpe ca. 90 grader varmt vand ned gennem et rør.
Med andre ord var der allerede fundet masser af liv under isen, da forskerholdet fra New Zealand rejste mod Antarktis. Alligevel er deres fund lidt af en sensation.
Krebsdyr finder føde i mørket
Forskerholdets mission på Antarktis var oprindeligt at undersøge smeltevand og dets betydning for klimaforandringerne.
Men da de tog afsted i begyndelsen af 2022, ville de også se nærmere på en aflang nedsynkning i isen, som de havde spottet på satellitbilleder.
Fordybningen stemte overens med en underjordisk flod, som løber hen over grænsen mellem den bundfrosne iskappe på Vestantarktis og den enorme Ross-ishylde, som flyder på havet og er på størrelse med Frankrig.
Efter en 900 km lang rejse fra Scott-basen på den modsatte side af Ross-ishylden og ud til fordybningen gjorde forskerne et såkaldt varmtvandsbor klar.
Med næsten kogende vand smeltede boret sig ned gennem en halv kilometer is og ramte ned i den underjordiske flod.
Og her stødte forskerne altså på sværmen af krebsdyr.
Et af de største spørgsmål var, hvordan krebsdyrene får føde. Ude på åbent hav synker døde fotosyntetiske mikrober ned gennem vandsøjlen og leverer næring til bundvandet, men fotosyntese kan ikke lade sig gøre i det kulsorte mørke under den tykke ishylde, så vandet er næringsfattigt.
Det samme gælder for det udstrømmende smeltevand fra floden, som har sit udspring i mørket dybt inde under selve iskappen.
Derfor virker det vrimlende liv under grænsen mellem iskappen og ishylden nærmest utroligt.
Mørk flod under isen myldrer med liv
Små krebsdyr, der ligner hummere og rejer, lever i en flodmunding på grænsen mellem den bundfrosne iskappe og den flydende Ross-ishylde 400 kilometer fra det åbne hav og det livgivende sollys. Et varmtvandsbor spulede sig ned til dem.
Varmtvandsbor smelter sig 500 meter ned
175 kubikmeter sne blev smeltet og opvarmet af det varmtvandsbor, som spulede sig ned gennem den 500 meter tykke ishylde. Her sænkede forskere sensorer, beholdere til vandprøver og et kamera ned i floden.
Smeltevand strømmer ud, og havvand ind
Den 200 meter brede flod flyder gennem en 240 meter høj katedral i isen med et kuppelformet loft, som er bredere end bunden. Mundingen indeholder fem lag vand med smeltevand fra iskappens bund og havvand, der flyder ind udefra.
Krebs under isen overraskede forskere
På åbent hav forsynes havbunden med organisk stof fra døde fotosyntetiske mikrober, der synker ned gennem vandet. Mikroberne kan ikke leve i mørket under isen, og derfor er mylderet af krebsdyr i flodmundingen overraskende.
Det er svært at forklare, hvordan miniudgaverne af hummere, krabber og rejer kan opretholde livet., fortæller forskergruppens leder, Craig Stevens, til Illustreret Videnskab,
“Det forunderlige er deres evne til at trives i et ekstremt næringsfattigt miljø i mørket under isen,” siger han.
Netop derfor har forskerne hentet vandprøver op fra flodmundingen, som de nu analyserer for at identificere de fødekilder, som holder mylderet krebsdyr i live.
Antarktis kan ligne ismåner
De newzealandske forskeres fund åbner op for den mulighed, at mikrober og komplekse dyresamfund kan findes i hele det enorme vådland under iskapperne, gemt væk fra Solens lys i millioner af år.
"Hvis vi kan løse gåden under isen på Antarktis, giver det bedre muligheder for at vurdere, om der kan være liv ude i de kolde dele af Solsystemet." Craig Stevens, ledende forsker på ekspeditionen til Antarktis
Men perspektivet rækker videre endnu, forklarer Craig Stevens, for vådlandet under Jordens største iskapper kan nemlig sammenlignes med forholdene på Jupiters og Saturns måner Europa og Enceladus, hvor flydende oceaner findes under en tyk skorpe af is.
Jo mere vi udforsker livet i vådlandet under iskapperne på Antarktis, jo bedre bliver vi også til at identificere, hvilke livsformer der kan trives i de mørke, sandsynligvis næringsfattige have på de frosne måner, siger Craig Stevens:
“Hvis vi kan løse gåden under isen på Antarktis (hvordan krebsdyrene kan trives i det ekstreme miljø, red.), vil det give bedre muligheder for at vurdere mulighederne for liv ude i de kolde dele af Solsystemet.”