I et stenbrud i Tyskland er fossilet af en unik flyveøgleart, også kaldet pterosaurer, dukket op.
Hvad der gør denne forhistoriske luftbårne kæmpe til noget særligt, er både formen på dens næb og antallet af tænder.
Det er ikke første gang, der er fundet en pterosaurer med et stort tandsæt, da arten pterodaustro fra Argentina kan have haft flere, men tændernes form har fået palæontologer til at spærre øjnene op.
Det er et internationalt forskerhold fra England, Tyskland og Mexico, anført af britiske University of Portsmouth, som står bag den nye opdagelse.
Deres resultater er offentliggjort i tidsskriftet Paläontologische Zeitschrift, og fossilet er udstillet i Bamberg Natural History Museum i Tyskland.
Blanding mellem en hval og en flamingo
Den nyopdagede pterosaurer har på grund af sit unikke tandsæt og sine spisevaner fået navnet Balaenognathus maeuseri.
Balaenognathus henviser til den nulevende dyreslægtsgruppe Balaenoptera, som tæller bardehvaler som blå- og finhvaler, der alle filtrerer deres føde gennem deres særlige tænder, ligesom Balaenognathus har gjort.
Tilnavnet maeuseri er til minde om en af forskerne bag fundet af Balaenognathus, Matthias Mäuser, som desværre døde inden opdagelsen blev offentliggjort.
Her ses en forstørrelse af nogle af Balaenognathus’ tænder. For enden af flere af dem, kan små kroges skimtes. Disse menes at have holdt små fisk og krebsdyr fast i flyveøglens mund, inden de er blevet slugt. Disse små kroge gør denne pterosaurer-art helt unik.
Palæontologerne mener, at Balaenognathus har fløjet over damme og søer, i det der i dag er Bayern i Tyskland under perioden Mesozoikum for mellem 251 millioner til 65,5 millioner år siden.
Her har den vadet rundt på lavvandede områder med sine lange ben for at finde føde, ligesom nutidens flamingoer.
Og ligesom flamingoer har den levet af krebsdyr og små fisk, som den har fanget med sit aflange, spartelformede næb bestående af godt 480 krogede tænder på mellem 2 og 11 millimeter.
Ligesom en hval har Balaenognathus filtreret føden gennem tænderne. For enden af næbet har der dog ikke været tænder, så byttet er skyllet ind med vandet og er blevet presset op mod tandsættet.
De små unikke kroge på mange af tænderne har sørget for, at føden er blevet holdt fast i munden, inden den er blevet slugt, og samtidig ikke har siddet fast.
Den næbkonstruktion er aldrig set før hos en pterosaurer.
Fossilet af Balaenognathus er i en sjælden god stand. Her har palæontologerne kunne studere hele knogler og tænder. Fossilet har endda haft små sjældne pletter af vingemembran.
Fossil i ekstremt god stand
Fossilet af Balaenognathus blev ved et tilfælde opdaget i et område af Bayern, hvor flere andre pterosaurer-fossiler også er fundet.
Faktisk ledte holdet efter forhistoriske krokodilleknogler i en kalkstensplade, men de stødte i stedet på Balaenognathus.
Arten i fossilet har haft et vingefang på 1,1 meter, og den menes at være mellem 157 millioner og 152 millioner år gammel.
Ofte finder palæontologer kun små fragmenter af pterosaurerer, fordi deres knogler er meget fine og tynde, så de ofte er totalt nedbrudt, inden de når at blive bevaret som fossil.
Modsat mange andre pterosaurer-fossiler, er eksemplaret af Balaenognathus i ualmindelig god stand, hvilket tyder på, at den må være blevet dækket af jord eller mudder kort efter dens død.