FN: Sådan kommer de voksende vandmasser til at påvirke kloden
Hvorfor stiger verdens have - og hvem bliver hårdest ramt af de voksende vandstande? Få svarene her.
Klodens klima er forandret, og det fører til stigende vandstande. Det er et vigtigt punkt på dagsordenen for FN's Sikkerhedsråd, der skal diskutere konsekvenserne på et topmøde i New York.
Verdenshavene stiger - og uanset om vi får bremset den globale opvarmning, vil vandstanden utvivlsomt vokse betydeligt de kommende år.
Det er et scenarie, der får alarmklokkerne til at bimle i FN’s Sikkerhedsråd, der derfor skal mødes i dag tirsdag for at drøfte konsekvenserne.
Men hvorfor stiger vandstanden i havene overhovedet? Hvem bliver ramt hårdest? Og hvor meget kan vi regne med, at havene vil hæve sig?
Vi giver dig videnskabens bud her:
Først til til problemets kerne, forklaringen bag de stigende vandmasser.
Der er flere årsager til den accelererende udvikling. Men den primære grund er den globale opvarmning.
De stigende temperaturer fører nemlig både til, at havvandet udvider sig og får vandstanden til at stige, og at Grønlands og Antarktis’ indlandsis - og verdens øvrige gletsjere - smelter med samme resultat.
Det næste vigtige spørgsmål er, hvor meget vandstanden vil hæve sig?
Svaret er nedslående: nemlig rigtig meget.
Det viser bl.a. en undersøgelse fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), som blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change i 2022.
Her fremgår det, at alene afsmeltningen af indlandsisen i Grønland vil betyde en stigning på minimum 27 centimeter i verdenshavene fra nu, uanset hvad vi gør.
Og det er som sagt alene baseret på estimater fra Grønland - uden at tage højde for resten af verdens gletsjere.
Tilmed vurderer forskerne bag undersøgelsen, at de 27 centimeter er et optimistisk bud. Mere sandsynligt er det, at vandstanden vil stige mere end det dobbelte i løbet af dette århundrede.
Jordens gravitationsfelt har stor betydning
Hvor vil vandmasserne så ramme hårdest?
Mens lavtliggende kystområder og ønationer er i fare qua deres lavtliggende territorier, er det mere komplekst at pege på, hvordan vandet fordeler sig over Jordens have.
Det afhænger nemlig blandt andet af, hvordan Jordens gravitationsfelt ændrer sig, når kolossale mængder af havvand flytter sig rundt på kloden. I takt med at iskappernes størrelse bliver mindre på grund af klimaforandringerne, ændrer deres gravitationsfelt sig også.
Ulogisk nok falder havniveauet faktisk i nærheden af de skrumpende gletsjere og iskapper, ikke kun på grund af svækkelse af den lokale tyngdekraft, men også fordi det hurtige tab af ismasse får Jordens skorpe til at løfte sig igen.
Til gengæld stiger vandstanden som resultat i de områder længst fra de smeltende gletsjere.
Eksempelvis vil smeltende is i Vestantarktis påvirke Skandinavien langt mere, end det vil påvirke Australien, som ligger lige ved siden af.