Forhistoriske æggeskaller afslører uddød kæmpefugls hemmeligheder
DNA-studie af fossile æggeskaller fra den uddøde gigantiske elefantfugl fra Madagaskar sladrer om denne kæmpes levevis og giver fingerpeg om ny art.
Her en illustration af en elefantfugleunge, der klækker fra sit æg.
Indtil for 1.000 år siden travede den nu uddøde, gigantiske elefantfugl rundt på Madagaskar. Med en højde på tre meter og en vægt på op mod et ton, kunne den som sin nulevende artsfælle, strudsen, ikke flyve.
På grund af høj varme og fugtige forhold på den østafrikanske ø er der ikke fundet mange fossiler eller skeletrester af fuglen, og den er derfor et stort mysterium for forskere.
Nu har et internationalt forskerhold fra University of Colorado Boulder i USA og Curtin University i Australien fået en dybere indsigt i fortidsfuglen efter DNA-analyser af elefantfugleæggeskaller.
Deres resultater, som er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications, fortæller noget om fuglens leveforhold, men de afslører også fundet af en ny uopdaget art.
Æggeskaller gemmer på DNA
Forskerne har foretaget en såkaldt fylogeografisk analyse af 960 forskellige stykker elefantfugleæggeskaller, der er fundet på 291 forskellige steder på Madagaskar.
Her kunne de undersøge arveanlæggene i æggeskallerne ved at analysere den såkaldte mitokondrielle DNA, hvorfra elefantfuglens arter og evolutionære historie kan kortlægges.
De tykke æggeskaller er perfekte til at beskytte DNA. Ligesom skallerne har beskyttet en fugleunge, så kan de også beskytte den fysiske kemi og det organiske materiale med DNA i op til 10.000 år.
Her er en elefantfugleæggeskal (den lyse baggerst) sammenlignet med en skal fra et emuæg (den sorte). Elefantfugleæggeskallen kan blive op til tre gange så tyk som æggeskallen fra et emuæg.
”Vi så på (æggeskallernes) tykkelse, deres mikrostruktur (gennem mikro-CT-scanning), DNA og proteiner og deres stabile isotoper,” skriver en af forskerne, Alicia Grealy, i en artikel på netmediet The Conversation.
”Vi screenede hundredvis af æggeskalsfragmenter for at finde 21 med tilstrækkeligt DNA til at rekonstruere et stamtræ ved hjælp af æggeskal og knogleprøver med kendt identitet.”
Æggeskallerne vurderes til at være mellem 6.190 til 1.290 år gamle, og det stemmer godt overens med den periode, forskere mener, fuglen har levet på Madagaskar.
Æggeskallerne fra elefantfuglene er forholdsvis nemme at finde, når vinden blæser sandet væk fra de sandbanker, hvor fuglene byggede redder.
Kæmpe æg og ny art
Ved at måle tykkelsen på æggeskallerne tror forskerne, at æggene har vejet op til 10,47 kg. Det er større end de største kendte dinosauræg. De elefantfugle, der har lagt disse æg, har vejet godt 1.000 kg.
Faktisk kunne forskerne ud fra DNA’et se præcis hvilke arter, der har levet af forskellige typer af græs, buske eller sukkulenter.
Gennem årene er der kun fundet skeletter fra fire forskellige elefantfuglearter, men med de nye data mener forskerne, at en uopdaget slægtning af elefantfuglen kan have eksisteret i det nordlige Madagaskar.
Forskerne håber, at teknikken med at analysere æggeskaller kan lede til flere opdagelser, som en dag kan forklare om mennesker eller skift i klimaet førte til elefantfuglens uddøen.
Dette er en kunstig genskabelse af elefantfugleægget, der har en masse svarende til 150 hønseæg.