Hvert eneste år synker omkring 250 milliarder tons koldt og saltholdigt vand til bunds i havet omkring Antarktis - nærmest som et vandfald i havet.
Bevægelsen af det kolde og tunge vand er en af motorerne bag det kæmpestore transportbånd af havstrømme, der sender varme, kulstof, ilt og næringsstoffer rundt over hele kloden og dermed dikterer både havmiljøet og klimaet verden over.
“Hvis havet havde lunger, ville det her være en af dem,” lyder det fra Matthew England, som er klimaforsker ved UNSW i Sydney i en pressemeddelelse.
Men nu viser en undersøgelse udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, at de dybe havstrømme, der opstår flere kilometer under havets overflade omkring Antarktis er i fare for at stagnere og måske endda kollapse over de næste tre årtier.
Undersøgelsen er udført af et internationalt hold af forskere fra MIT i USA og UNSW i Sydney, som bygger deres forudsigelser på en model, der blandt andet inddrager tal fra FN's klimascenarier indtil år 2050.
Modellen medregner også andre detaljer, som ellers har været udeladt i tidligere modeller og simulationer. En af dem er, hvordan den afsmeltende is i området kan påvirke cirkulationen og skabe en ond spiral.
I takt med at ferskvandet fra iskappen smelter, bliver havvandet nemlig mindre saltholdigt og dermed også lettere - og det truer den livsvigtige, nedadgående strøm af koldt vand, som ellers har været relativt stabil over tusinder af år.
"Hvis den globale udledning af drivhusgasser fortsætter på det nuværende niveau vil cirkulationen i Antarktis bremses med mere end 40 procent over de næste 30 år - og er dermed i en bane på vej mod kollaps," lyder det fra forskningsleder på undersøgelsen og professor Matthew England.
Kan bremse vigtig livsnerve
Et kollaps af dybhavsstrømmene ville blandt andet betyde, at vandmasserne på under 4000 meters dybde ville stagnere. Og det kan sætte en alvorlig kæp i hjulet på en vigtig livsnerve.
"Det ville fange næring i dybhavet og reducere de næringsstoffer, som er nødvendige for at understøtte livet tæt på havets overflade," forklarer professor England.
Mister havstrømmene omkring Antarktis pusten, ville det også betyde en hurtig opvarmning af det dybe hav, hvilket allerede nu er blevet påvist ved hjælp af direkte temperatur-målinger.
Afsmeltningen af iskapperne på både Anatarktis og i Grønland forventes at accelerere i takt med, at planeten bliver varmere og dermed sende endnu mere ferskvand ud, hvilket vil forstyrre havstrømmene.
"Vores undersøgelse viser, at afsmeltningen af iskapperne har en dramatisk effekt på den cirkulation, som regulerer Jordens klima," lyder det fra Dr Adele Morrison fra ANU Research School of Earth Sciences, som også var en del af undersøgelsen.
"Den slags dybtgående ændringer i havets cirkulation af varme, ferskvand, ilt, kulstof og næringsstoffer vil have en betydelig negativ indvirkning på havene i de kommende århundreder," lyder det fra forskningsleder Matthew England.