Dybt nede i havbunden omkring klodens koldeste kontinent har et internationalt hold af forskere fundet spor af forhistoriske naturkatastrofer, som de frygter kan gentage sig i vores tid.
Analyser af sedimentkerner fra Antarktis afslører nemlig, at tidligere perioder med global opvarmning har dannet grobund for enorme tsunamier.
I disse perioder var havet omkring Antarktis tre grader varmere, end det er i dag.
Det skabte optimale forhold for opblomstring af alger, der, når de døde, fyldte havbunden og dannede skrøbelige og glatte sedimentlag.
Disse lag blev i de mellemliggende kolde perioder dækket af grovere sedimentlag forårsaget af gletsjere og isbjerge. Det betød dog ikke, at der var lagt låg på den trussel, som de skrøbelige lag udgjorde. Tværtimod.
Hvis de skrøbelige lag blev rystet løs, ville de grovere og tungere sedimentlag ovenpå også skride. Det ville dermed udløse et stort undersøisk jordskred med kræfter nok til at skabe en enorm tsunami - en katastrofe, der altså er sket flere gange.
Ifølge forskerne er der tegn på flere undersøiske jordskred på Antarktis’ havbund, som for tre og 15 millioner år siden har sendt ødelæggende tsunamier ud i Det Sydlige Ocean og mod kysterne i Sydamerika, New Zealand og Sydøstasien.
Hvorfor de skrøbelige tidligere lag har rystet sig løs er ikke endeligt konkluderet.
Forskerne mener dog, at årsagen formentlig skal findes i klimaforandringer.
I takt med at temperaturen steg i varmere perioder smeltede store mængder is, hvilket har lettet trykket på Jordens tektoniske plader og fået dem til at bevæge sig opad - et fænomen, der kendes som landhævning.
Denne aktivitet ville være nok til at skabe jordskred, og forskerne er bekymrede for, at klimaforandringer i dag kan skabe samme rystelser.
De opfodrer derfor til yderligere forskning op området, så vi kan blive klogere på, hvad der påvirker stabiliteten omkring den kolde pol.