Forskere: Atmosfærisk gåde kan accelerere havisens smeltning i Arktis
Ifølge en ny undersøgelse kan havisens skæbne være i hænderne på et fænomen, der styrer, hvor meget af det relativt varmere vand i Atlanterhavet der strømmer ind i Det Arktiske Ocean.
Et vindmønster kendt som den arktiske dipol er med til at styre, hvor meget varmt vand fra Atlanterhavet, der strømmer ind i Det Arktiske Ocean via Framstrædet (billedet) mellem Grønland og Svalbard. Denne indstrømning påvirker, hvor hurtigt havisen i Arktis smelter.
I Arktis' enorme, iskolde vidder, hvor naturens gang ofte styrer dagen, har et fængslende vejrfænomen længe holdt klimaforskere på tæerne.
Den arktiske dipol er en meteorologisk gåde, der har drillet de bedste hjerner inden for området, forvirret prognosemagere og sendt isbjørne ud i hovedrystende overvejelser.
Fænomenet beskriver skiftende og typisk årelange vindmønstre, der påvirker, hvor meget af Atlanterhavets relativt varme vand, der flyder nordpå og ind i Det Arktiske Ocean.
I øjeblikket synes vindene at bremse tabet af havis, selv i takt med at den atmosfæriske opvarmning tager til.
Men ifølge en ny undersøgelse kan vindforholdene forandre sig inden for få år, hvilket kan betyde, at Det Arktiske Ocean snart vil opleve en hurtig reduktion af havisen.
Periodevise vinde
Den nye undersøgelse har forsøgt at kortlægge den arktiske dipols vindmønstre.
Mellem 1979-2006 drev den arktiske dipol massive mængder af det relativt varmere vand fra Atlanterhavet ind i Arktis. Det førte ifølge forskerne til et drastisk tab af havis om sommeren på omkring 1 million kvadratkilometer per årti.
I 2007 skiftede vindene, og den begrænsede tilstrømning af vand fra Atlanterhavet sikrede, at tabet af arktisk havis aftog til omkring 70.000 kvadratkilometer per årti.
Resultaterne viser, at fænomenet har større konsekvenser for den arktiske region end hidtil antaget, og at vi muligvis snart kan forvente radikale forandringer på Arktis.
‘’Den skånsomme fase har varet i omkring 15 år. Nu er vi muligvis ved at være ved vejs ende, hvis vi sammenligner med dipolens tidligere perioder,’’ udtaler Igor Polyakov fra University of Alaska Fairbanks.
Skifter vindmønstret, kan vi altså være på vej mod en alarmerende periode med øget issmeltning i Arktis.
Samtidig skaber den stadigt tiltagende menneskeskabte globale opvarmning en række feedback-loops, hvor smeltet havis giver større områder med åbent vand, som igen accelererer issmeltningen.
Det er afgørende for klimaforskere og meteorologer at forstå den arktiske dipols bedre, fordi ændringer fænomenets adfærd kan have vidtrækkende konsekvenser for vejr- og klimamønstre globalt.
Det gælder særligt i Arktis' drastisk forandrende klima, der opvarmes hurtigere end resten af planeten.
Undersøgelsen beskæftigede sig udelukkende med havisen i Arktis, og nævner derfor ikke noget om skiftende vindmønstres påvirkning på indlandsisen på Antarktis.