Masseudryddelser af dyrearter på Jorden har gennem historien været et vilkår, og det er begivenheder, som har banet vejen for de arter – heriblandt mennesker – som lever på planeten i dag.
Når vi taler om masseudryddelser, så nævnes som regel De Fem Store, hvor den værste fandt sted for 252 millioner år siden. Her forsvandt 90 procent af alt liv i havet, mens 70 procent af arterne på land blev udryddet.
Det har længe været diskuteret, om en sjette forhistorisk masseudryddelse skulle føjes til rækken: Den såkaldte Capitanian-masseudryddelse for godt 260 millioner år siden.
Et internationalt forskerhold fra China University of Geosciences i Kina og University of Cincinnati i USA har fundet nye beviser for masseudryddelsen.
I en forskningsartikel i tidsskriftet Earth and Planetary Science Letters har de bevist, at der faktisk ikke bare er tale om én masseudryddelse men to.
Værre end dinodræber-asteroiden
Under Capitanian-tidsperioden for 260 millioner år siden vandrede fascinerende og frygtindgydende væsner som den kødædende kæmpeøgle Titanophoneus, der betyder titanisk morder, rundt på Jorden.
Men disse væsner forsvandt pludseligt sammen med en masse andre arter i både havet og på landjorden.
Faktisk forsvandt der flere arter end ved to af de fem store masseudryddelser – endda flere end efter den asteroide, der udslettede dinosaurerne.
Tvivl om hvornår præcist denne masseudryddelse fandt sted, og hvor lang tid den strakte sig over, har gjort forskere forsigtige med at placere den blandt de fem store.
Forskerholdet bag den nye artikel håber, deres resultater kan ændre på dette.
Det er blandt andet arter som disse, der blev udryddet i den Capitanian-masseudryddelse for godt 260 millioner år siden. Her er en titanophoneus illustreret, mens den er i gang med at fortære sit bytte i form af en ulemosaurus.
De har påvist, at der er tale om to masseudryddelser, hvor den ene fandt sted for 262 millioner år siden og den anden for 259 millioner år siden.
De har altså begge fundet sted inden for godt 3 millioner år, hvilket i geologisk tid er kort tid. To kraftige vulkanudbrud står bag udryddelserne, hvor de har forårsaget et drastisk ilttab i verdenshavene.
Ilt forsvandt fra havene
Ved at måle forholdet mellem uranisotoper i sedimenter aflejret under Guadalupian-stadiet for 272 til 259 millioner år siden, i det der nu er Det Sydkinesiske Hav, kunne forskerne konkludere, at iltniveauet har været faldende i denne periode.
Mikrober i havet omdanner uran på en særlig måde. Når et fald i havets iltniveauer forårsager mikrobers død, afspejles dette både i lavere urankoncentrationer i havvand og et skift i forholdet mellem to isotoper.
Her undersøges en af klippekernerne fra sedimentet i Det Sydkinesiske Have i en såkaldt spektral-kerne-gammalogger.
Selvom forholdet mellem isotoperne var mikroskopiske – godt 0,2 til 0,4 procent – så kunne forskerne se, at havene har været tømt drastisk for ilt for 262 og 259 millioner år siden.
De to enorme vulkanudbrud har skabt så meget aske, at en kortvarig afkøling blev efterfulgt af en længerevarende opvarmning med store mængder CO2 i luften, som varmede havene op.
Flere forskere mener, vi står overfor en ny masseudryddelse forårsaget af mennesker.
Ved at undersøge masseudryddelser som Capitanian-katastrofen kan forskere få en fornemmelse af, hvad der kan være i vente i fremtiden, og måske finde en løsning, så vi undgår en lignende katastrofe.