Forskere er kommet nærmere et svar på Darwins 150 år gamle spørgsmål
Et internationalt forskerhold har analyseret på flere mere end en milliard observationer for at undersøge den globale forekomst af forskellige arter.
Ifølge en undersøgelse er leoparden (Panthera pardus) "en sjælden til mellemsjælden" art.
"Hvem kan forklare, hvorfor én art har et stort udbredelsesområde og er meget talrig, mens en anden beslægtet art har et snævert udbredelsesområde og er sjælden?"
Dette spørgsmål stillede Charles Darwin for mere end 150 år siden i bogen ”Arternes oprindelse”.
Et internationalt forskerhold fra det tyske Center for Integrative Biodiversity Research (iDiv), Martin Luther University Halle-Wittenberg og University of Florida kan være kommet tættere på svaret.
I en forskningsartikel i tidsskriftet Nature Ecology & Evolution har de undersøgt hvor mange arter, der er almindelige og talrige, og hvor mange der er sjældne.
Mere end en milliard observationer
Ved at trække observationer fra databasen Global Biodiversity Information Facility (GBIF), kunne de konkludere, at mange sjældne arter ikke er så sjældne endda.
I alt fik de skabt et datasæt på godt 1,38 milliarder observationer i årene fra 1900 til 2019, som de derefter analyserede.
"GBIF-databasen er en fantastisk ressource til alle former for biodiversitetsrelateret forskning, især fordi den samler data indsamlet af både professionelle og borgerforskere fra hele verden," fortæller professor Corey Callaghan fra University of Florida i en pressemeddelelse.
For at skabe et overblik inddelte de arterne i 39 grupper, som for eksempel ”fugle” og ”insekter” med henblik på at beregne den såkaldte "globale fordeling af arter" også kaldet gSAD (global species abundance distribution).
Inden for fuglearter viser undersøgelsen blandt andet, at der findes nogle få meget sjældne arter som den srilankanske flagermuspapegøje, mange sjældne arter som duehøgen og få almindelige arter som f.eks. gråspurven.
Tilbage i midten af 1900-tallet foreslog ingeniøren Frank W. Preston, at globale arter følger en såkaldt ”log-normal”-model, hvor ganske få arter er almindelige eller ekstremt sjældne, mens de fleste er middelsjældne.
"Det er fascinerende: Vi kan tydeligt se fænomenet med at afsløre den fulde fordeling af arter, som Preston forudsagde for flere årtier siden, men som først nu er blevet demonstreret på hele planetens skala," forklarer professor Henrique Pereira fra iDiv i pressemeddelelsen.
"Hvis man ikke har nok data, ser det ud, som om de fleste arter er meget sjældne. Men når man tilføjer flere og flere observationer, ændres billedet. Man begynder at se, at der faktisk er flere sjældne arter end meget sjældne arter.”
Forskerne vil nu undersøge, hvor mange arter der reelt findes. Selvom mange fugle er beskrevet, så er det ikke tilfældet med insekter og havdyr. Her har GBIF-databasen vist sig som et effektivt værktøj.
På sigt håber forskerne, at de indsamlede data kan hjælpe os med at forstå hvilke evolutionære og økologiske processer, der påvirker arternes udbredelse, og hvordan mennesker influerer på denne proces.