For omkring 650 millioner år siden ramlede Jorden ind i en global istid, hvor gletsjere dækkede store dele af overfladen i en grad, så vores planet måske har lignet én stor snebold.
Forskere har haft svært ved at forstå, hvordan livet overlevede den ekstreme istid, og hvorfor der kort tid efter ligefrem skete en eksplosion i komplekse livsformer på baggrund af en stor stigning i atmosfærisk ilt.
Men nu har de måske fundet en lille del af forklaringen - højt oppe i Himalaya-bjergene.
Her opdagede forskere fra Indian Institute of Science og Niigata University i Japen mineralaflejringer med dråber af vand, som de mener kan være resterne fra et ældgammelt hav, der eksisterede for omkring 600 millioner år siden.
I aflejringerne fandt forskerne blandt andet calcium- og magnesiumcarbonat, og laboratorieanalyserne bekræftede, at prøverne rent faktisk stammede fra et ældgammelt hav og ikke kom fra en anden kilde på Jorden.
"Vi har fundet en tidskapsel til de ældgamle have," lyder det fra Prakash Chandra Arya, som læser en ph.d. ved Indian Institute of Science og er førsteforfatter på undersøgelsen, der er udgivet i tidsskriftet Precambran Research.
Langsomtvoksende organismer spillede en rolle
Laboratorie-analyser af aflejringerne afslørede ifølge forskerne en lang periode med en lav tilførsel af calcium til området - sandsynligvis på grund af lav tilførsel af vand og næringsstoffer fra floder.
"I løbet af denne tid var der ingen bevægelse i havene, og derfor ingen calcium-tilførsel," lyder det fra Sajeev Krishnan, som er professor ved Indian Institute of Science og også en af forskerne bag undersøgelsen i en pressemeddelelse.
Forskerne mener, at manglen på calcium sandsynligvis også førte til mangel på næringsstof, som kan have gjort det befordrende for langsomtvoksende, fotosyntetiske cyanobakterier, der kan have tilført mere ilt til atmosfæren.