Knap 3000 kilometer under jordoverfladen ser det nemlig ud til, at en ældgammel havbund har viklet sig omkring Jordens inderste kerne.
Det skriver en gruppe amerikanske forskere i en videnskabelig artikel, der er udgivet i Science Advances, og som bygger på en historisk detaljeret kortlægning af Jordens underliggende geologi.
Deres fund er baseret på målinger foretaget af 15 seismografer, som forskerne opsatte i isen på Antarktis tilbage i 2012, og som gennem de følgende tre år målte og optegnede tusindvis af rystelser fra jordskælv.
De seismiske bølger fra skælvene har forskerne brugt til at undersøge, hvordan det ser ud dybt inde i Jordens midte.
Bølgerne bevæger sig nemlig med forskellige hastigheder gennem forskellige materialer - og den viden har forskerne brugt til at forsøge at afdække sammensætningen i Jordens lag.
Undersøgelser viser "kompliceret struktur"
Deres undersøgelser afslører en "kompliceret struktur" ved grænsen mellem Jordens inderste kerne og den stenede kappe af af silikatklipper, der omgiver den.
"Materialets tykkelse varierer fra nogle få kilometer til [snesevis] af kilometer. Det tyder på, at vi ser bjerge i kernen, nogle steder op til fem gange højere end Mount Everest,” forklarer geofysiker Edward Garnero fra Arizona State University, der har været med til at lave undersøgelsen.
Ifølge forskerne er der sandsynligvis tale om oceanisk skorpe - altså ældgammel havbund - der er blevet begravet i løbet af en periode på millioner af år.
Forskerne mener, at skorpen kan have viklet sig hele vejen rundt om Jordens kerne - men det kan også tænkes, at materialet nærmere har klynget sig sammen flere steder langs grænsen mellem Jordens kerne og kappen.
Er der, som forskerne tror, tale om en underjordisk havbund, der er snoet om Jordens indre kerne, er den formentlig blevet skubbet til sin nuværende placering af konvektionsstrømme i jordens kappe, lyder deres bud.
Det er strømme, der fungerer ved at bringe varme fra jordens kerne opad mod jordens skorpe og overflade og dermed skabe bevægelse i Jordens tektoniske plader.
Forskerne understreger, at der er en vis usikkerhed forbundet med deres resultater, og at der derfor er brug for flere seismiske undersøgelser, der kan underbygge opdagelsen.