Forskere har afsløret et af de dybeste undervandshuller i verden
Ud for Yucatán-halvøen i Mexico har forskere opdaget et af verdens dybeste jordfaldshuller under vand. Nu håber de, at dybet kan gøre os klogere på, hvordan livet på Jorden så ud for tusinder af år siden.
Jordfaldshuller under vand er svært fremkommelige, og forskerne brugte både dykkere, ekkolokalisering og vandprøver for at blive klogere på den undersøiske skakt. (Arkivfoto.)
I den såkaldte Cheumal-bugt i det vestlige Caribiske Hav har forskere opdaget en 274 meter dyb undervandshule, som dækker et areal på 13.330 kvadratmeter.
Den undersøiske skakt er et såkaldt blåt hul, som kun er overgået af et 300 meter dybt jordfaldshul i det sydkinesiske hav kendt som Dragehullet. Dermed er det nyopdagede hul det næststørste af sin slags i verden.
Undervandshullet i Mexico - tæt på grænsen til Belize - blev første gang opdaget i 2021. Men nu har forskere fra El Colegio de la Frontera Sur udgivet deres undersøgelse af selve opdagelsen i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Marine Science.
Blå huller er store, lodrette undersøiske jordfaldshuller, der findes i kalkbunden i kystområder og lavvandet hav. Flere af dem gemmer på et væld af plante- og havliv, herunder koraller, havskildpadder og endda også hajer.
Det relativt nyopdagede hul i Chetumal-bugten har fået navnet Taam Ja’, som betyder "dybt vand" på Maya-sproget, og forskerne bag undersøgelsen udforskede den flere hundrede meter dybe afgrund ved at dykke, tage vandprøver og bruge ekko-lokalisering.
En af opdagelserne var, at det blå hul havde meget stejle sider med en hældning på næsten 80 grader, og at selve mundingen ligger næsten fem meter fra havets overflade.
Uudforskede lommer fra fortiden
De karakteriske blå huller opstår, når havvand møder det porøse kalksten i havbunden og æder sig ind på klippen.
De undersøiske jordfaldshuller er formentlig et levn fra tidligere istider og særlige forhold dybt nede i hullerne gør, at de kan gemme på velbevarede fossiler fra fortiden.
Forskerne brugte blandt andet ekko-lokalisering til at kortlægge det flere hundrede meter dybe undersøiske jordfaldshul.
Forskerne mener, at mange af verdens blå huller blev skabt under tidligere istider, hvor gentagne oversvømmelser og dræninger af kystområderne nedbrød klipperne og skabte de store hulrum, som blev fyldt med vand igen, da den sidste istid sluttede for omkring 11.000 år siden.
Dragehullet i det Sydkinesiske Hav er det dybeste jordfaldshul under vand (blå hul) i verden. I jordfaldshullet findes masser af maritimt liv, mens der på bunden er iltfattigt og goldt.
Vores kendskab til de blå huller er begrænset, da de med gode grunde er svært fremkommelige. Men ifølge forskerne bag undersøgelsen kan de give et øjebliksbillede af, hvordan livet på Jorden så ud for tusinder af år siden.
Vandet i selve hullet er nemlig relativt iltfattigt og sollyset rammer som regel kun selve hullets begyndelse. Og det skaber ifølge forskerne perfekte forhold til at finde velbevarede fossiler af uddøde arter.
I 2012 fandt forskere fx bakterier i et blåt hul omkring Bahamas - i en dybde, hvor ingen andre livsformer eksisterede.