Forskere har avlet mus med to fædre i banebrydende eksperiment
Nogle forskere er dog bekymrede over risikoen for uønskede genetiske ændringer, hvis teknologien overføres til mennesker.
Forskere i Japan har skabt mus med to biologiske fædre ved at generere æg fra mandlige celler.
Et opsigtsvækkende forsøg kan måske bane vejen for et helt nyt kapitel i menneskets reproduktion.
Det er nemlig lykkedes for japanske forskere at avle mus med cellerne fra to biologiske fædre.
Det er et fremskridt, der på sigt både kan hjælpe ufrivilligt barnløse og skabe mulighed for, at par af samme køn kan få et biologisk barn sammen, lyder det fra forskerne.
"Dette er det første tilfælde af fremstilling af robuste pattedyrsægceller fra mandlige celler", siger professor ved Kyushu University i Japan Katsuhiko Hayashi, der har stået i spidsen for arbejdet, til The Guardian.
Hayashi har netop præsenteret forskernes resultater på et internationalt topmøde i London.
Samtidig er undersøgelsen blevet indsendt til et videnskabeligt tidsskrift, der ventes at publicere forskernes fund. Med andre ord er artiklen altså endnu ikke blevet bedømt af fagfæller i en såkaldt peer-review-proces.
Undersøgelsen baserer sig på en række indviklede trin, der har vist sig at kunne omdanne en mandlig hudcelle, der bærer den mandlige XY-kromosomkombination, til et æg med kvindens to X-kromosomer.
Det skete ved først at omprogrammeret den mandlige celle til en stamcellelignende tilstand. Y-kromosomet i cellerne blev derefter slettet og erstattet af et X-kromosom.
Til sidst blev cellerne dyrket i laboratoriet i et miljø designet til at efterligne forholdene inde i en mus' æggestok. Da æggene blev befrugtet med normal sæd, fik forskerne ca. 600 embryoner, som blev implanteret i surrogatmus, hvilket resulterede i fødslen af syv museunger.
Også tidligere er forskere lykkedes med at avle mus, der teknisk set havde to biologiske fædre, gennem en række komplicerede trin, der bl.a. baserede sig på genteknologi, hvor man ændrede på musenes dna. Men de nye resultater markerer imidlertid den første gang, der er blevet dyrket levedygtige æg fra mandlige celler.
Ikke kun for homoseksuelle par
Ifølge forskerne vil teknikken ikke alene kunne gavne homoseksuelle par på sigt. Den vil også kunne anvendes til behandling af alvorlige former for infertilitet, f.eks. kvinder med Turners syndrom, hvor den ene kopi af deres X-kromosom mangler helt eller delvist.
The Guardian beretter dog, at flere fagfæller har stillet spørgsmålstegn ved, om man uden videre kan overføre teknikken til menneskelige celler.
Menneskeceller kræver nemlig meget længere dyrkningsperioder for at producere et modent æg, og det kan øge risikoen for, at cellerne får uønskede genetiske ændringer, lyder det.
Ikke desto mindre vil de japanske forskere nu forsøge at gentage deres succes med menneskelige celler. Den optimistiske melding fra Hayashi er, at det formentlig vil være muligt at skabe et levedygtigt menneskeæg fra en mandlig hudcelle inden for det næste årti.