For halvanden milliard år siden bestod landmasserne på Jorden af ufrugtbare klipper og ørkener, mens havbunden var dækket af simple mikroorganismer, der kunne overleve i de svovlholdige have.
Disse mikroorganismer bestod af såkaldte prokaryoter, som er celler uden egentlig cellekerne, heriblandt bakterier, og så eukaryoter, som er celler med en kerne – det der senere udviklede sig til svampe, planter, dyr og mennesker.
Forskere har længe manglet en evolutionær brik i de flercellede organismers udvikling for en milliard år siden. Den kan et internationalt forskerhold nu have fundet i et fossil med forhistoriske fedtmolekyler.
Forskere fra Australian National University og Universitetet i Bremen, Tyskland, har mere præcist fundet nogle nu uddøde eukaryoter, der kan være verdens første rovdyr, skriver de i en artikel i tidsskriftet Nature.
De første rovdyr
De mikroskopiske væsner, der har fået navnet Protosterol Biota, blev fundet i Barney Creek-formationen i Australien.
De sedimentære bjergarter, der er aflejret fra de forhistoriske havbunde, kan dateres 1,6 milliarder år tilbage i tiden.
Ved at søge specifikt efter steroler i klippestykkerne, kunne de lokalisere de nye molekyler.
Steroler er en nemlig en type voksagtige fedtstoffer, som forekommer naturligt i både planter og dyr. Og steroler som kolesterol hjælper med at holde cellemembranerne stabile.
Grunden til de ledte efter steroler, er fordi næsten alle eukaryoter producerer dem.
Forskerne stødte her på nogle molekyler, der havde nogle såkaldte primodale – altså oprindelige – kemiske strukturer, som de ikke havde set før.
Forskerne ledte efter den organiske forbindelse af såkaldte steroler, der er en type fedtstoffer, som næsten alle eukaryoter har tilfælles. Vi kender det i dag i blandt andet kolesterol. Ved at lokalisere steroler kunne forskerne finde frem til molekyler, der afslørede den nye gruppe af eukaryoter.
Fossilerne er derfor molekylære rester fra disse organismer, så de fortæller desværre ikke noget om, hvordan disse eukaryoter har set ud.
Forskerne håber, at eksperimenter med lasere i klippestykkerne på sigt kan fortælle noget om deres udseende. De mener dog, at de har været større end bakterier, som de til gengæld har jagtet og fortæret.
En kunstner har sammen med forskerne skabt en række illustrationer med kunstig intelligens af, hvordan Protosterol Biota-organismerne kan have set ud.
Protosterol Biota-organismerne begyndte at dø ud for 800 millioner år siden for at gøre plads til mere komplekse livsformer som alger og svampe.
I mange år har forskere ment, at de forhistoriske have for halvanden milliard år siden har været domineret af bakterier, og at eukaryoter har været sjældne. De nye fund viser, at de har været en stor del af livet i havet.
Forskerne mener også, at Protosterol Biota-organismerne begyndte at dø ud for 800 millioner år siden, hvor alger og svampe dukkede op.
Derudover har det været en gængs holdning, at mere komplekse livsformer kunne føres tilbage til en fælles eukaryote-forfader for 1,2 milliarder år siden.
Med det nye fund kan dette nu skubbes nogle millioner år længere tilbage i tiden.