Forskere: Klimamodeller kan ikke forudsige den globale opvarmning præcist
Det er svært at sige præcist, hvornår vi potentielt har fordoblet CO2-udledningen, lyder det fra hollandske forskere.
Et stort benspænd inden for klimaforskningen er, at jo mere realistisk et scenarie er, desto længere tid tager det typisk at bearbejde det på forskernes såkaldte supercomputere.
Det er næppe gået nogens næse forbi, at vi mennesker bør reducere vores samlede CO2-udledning betragteligt, hvis vi skal forhindre de globale temperaturstigninger i at løbe løbsk.
Ved det seneste klimatopmøde, Cop27, blev vigtigheden af at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grader i forhold til temperaturen inden den industrielle revolution tog til, endnu engang slået fast.
For at indfri målsætningen, kræver det ifølge FN’s rapport om emissioner, at vi reducerer vores samlede drivhusgasudledninger med 45 procent inden udgangen af 2030.
Det er en ambitiøs plan, og mange finder det endda urealistisk at nå målet. Men ikke nok med det.
Et hollandsk studie viser nemlig, at den teknologi man i dag bruger til at estimere, hvor meget den globale temperatur vil stige, hvis CO2-indholdet i atmosfæren fordobles, muligvis er for upræcis.
Supercomputere og regnemodeller
Denne måde at estimere den fremtidige temperatur på kaldes også ECS (Equilibrium Climate Sensitivity), som på dansk kan oversættes med klimaets ligevægtsfølsomhed.
Tager man udgangspunkt i år 1850, så lå CO2-indholdet på cirka 280 ppm. ECS vil derfor være den temperatur, vi får, når de 280 ppm er blevet fordoblet til 560 ppm, og det kan ifølge nogle miljøorganisationer allerede ske i 2050.
Helt så simpelt er regnestykket imidlertid ikke i praksis.
Et stort benspænd inden for klimaforskningen er nemlig, at jo mere realistisk et scenarie er, desto længere tid tager det typisk at bearbejde det på forskernes såkaldte supercomputere.
Det kan derfor tage op til flere måneder at regne på, hvordan klimaet vil udvikle sig over en periode på 150 år.
Løsningen har derfor typisk været at opstille modeller for kortere tidsintervaller og derefter benytte sig af såkaldt ekstrapolation, hvor man ud fra de forhåndenværende tal regner sig frem til, den mest sandsynlige udvikling over lang tid.
“Når man ekstrapolerer, kommer man også med plausible bud på udviklingen. Folk ved godt, at de kan tage fejl. Men ved at være lidt skarpere på den matematiske formidling, kan vi udpege de steder, hvor ekstrapoleringen kan gå galt,” siger forsker ved Utrecht University Anna von der Heydt til netmediet Advances Science News.
Det hele handler om vendepunktet
Uanset om forskerne benytter sig af avancerede, kortsigtede modeller eller de knap så nuancerede, langsigtede modeller til at forudsige klimaudvikling, så er målet det samme.
Nemlig at komme med et bud på, hvornår det frygtede vendepunkt potentielt indtræffer og CO2-niveauet endegyldigt er blevet fordoblet.
Det er imidlertid lettere sagt end gjort.
“Vi har endnu ikke modeller, der med sikkerhed kan forudsige disse fremtidige vendepunkter,” siger Robbin Bastiaansen, som er hovedmanden bag undersøgelsen.
Og mens forskerne arbejder på højtryk med at overvåge klimaudviklingen, kan det faktisk vise sig, at vi er tættere på vendepunktet, end vi tror.
“Vi anbefaler på det kraftigste, at man nedbringer CO2-udledningerne og ikke forfalder til at håbe på, at udregningerne viser sig at være mere positive, end vi går og tror,” siger von der Heydt.