I det sydvestlige hjørne af Namibia ligger Namib-ørkenen, og strækker over omkring 50.000 kvadratkilometer.
Ørkenlandskabet huser nogle af de største sandklitter på planeten og menes at have mindst 80 millioner år på bagen. Men sandkornene gemmer også på en gåde, som har hjemsøgt forskerne i næsten et halvt århundrede.
Omkring 80 - 140 kilometer fra Atlanterhavskysten findes nemlig et særligt terræn, som er dækket af millioner af cirkler, der hver især er nogle få meter brede og tilsammen danner et karakteristisk mønster.
Nu mener forskere fra bl.a. University of Goettingen af have fundet årsagen til, hvorfor de opstår.
Flere teorier i spil
Diameteren på cirklerne varierer fra 2-10 meter, og formationerne ligger cirka i en afstand på 10 meter.
De to tungeste teorier bag formationerne har hidtil været, at cirklerne enten bliver skabt af termitter, eller at planterne organiserer sig selv, så de drager mest mulig nytte af den sparsomme mængde vand.
Men i 2016 opdagede forskere lignende cirkler i Australien - og her fandt de ingen kobling til termitter.
Græsset døde
I den nye undersøgelse gjorde to gode regnvejrs-sæsoner det muligt at undersøge græsset og bankerne i landskabet både før og efter nedbør.
12 forskellige fugtighedsmålere gjorde det muligt at følge vandets bevægelse i sandlagene.
Ved hjælp af særlige sensorer var forskerne i stand til at måle fugtigheden og dermed også forskelle i vandets bevægelse indeni og udenfor cirklerne.
Resultaterne afslørede, at græsset inden for cirklerne begyndte at dø omkring 10 dage efter nedbør. Efter 20 dage var det helt dødt, mens græsset udenfor struttede frodigt.
Ren overlevelse
Målingerne går i tråd med tidligere undersøgelser, der har vist, at vandet bevæger sig hurtigt og horisontalt i sandet - selv over afstande på mere end syv meter - og skaber et slags reservoir, som bidrager til at opretholde græsset i kanterne.
Læs også:
På den måde bliver planterne en slags ingeniører i deres eget økosystem, så de kan overleve i det tørre område. Ifølge forskerne er taktikken særligt interessant i lyset af klimaforandringerne, da det kan blive et våben til at overleve i stigende tørke.