Komælk har gennem århundreder været en vigtig næringskilde for mennesker verden over.
Ulempen er bare, at en væsentlig del af af verdens drivhusgasudledning kommer fra netop køer.
Derfor har en gruppe danske forskere sat sig for at udvikle et klimavenligt alternativ til traditionel komælk.
Det fortæller seniorforsker Stig Purup ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet.
Han står i spidsen for et forskningsprojekt, der skal gøre det muligt at producere mælk ved hjælp af laboratoriedyrkede mælkekirtelceller fra en ko. Endnu er projektet på et så tidligt stadie, at der ikke er blevet udgivet nogle forskningsartikler om resultaterne.
“Køer bidrager til udledningen af rigtig mange drivhusgasser. Derfor kom vi på idéen om at producere nogle af produkterne fra køer på en anden måde, hvor man ikke går på kompromis med næringsindholdet, som jeg mener, man i nogen grad gør med f.eks. plantebaserede alternativer,” forklarer han.
Celler fra mælk og væv kan bruges
Forskerne tester i skrivende stund to forskellige måder at få fat i mælkekirtelcellerne på.
Den første går ud på at udtage cellerne direkte fra yveret på en slagtet ko. Ved den anden metode oprenser forskerne mælkekirtelcellerne fra portioner af mælk, der bliver malket fra koens yver.
Begge dele har allerede vist sig at have potentiale til at udskille den mælk, som vi i dag får ved at malke køerne, forklarer Stig Purup.
Billedet her er af to kolonier af mælkekirtelepitelceller, der er isoleret fra et ko-yver. Epitelcellerne er isoleret fra yvervæv fra en ko, og ved dyrkning i laboratoriet danner enkeltcellerne kolonier af celler, som ligner de strukturer, der findes i koens mælkekirtel, og som producerer mælken i koen.
“Cellerne fra enten mælk eller væv tager vi med i laboratoriet og tilsætter forskellige vækstfaktorer, der skal til for at cellerne kan vokse,” siger han og uddyber:
“Når cellerne er klar, tilsætter vi, hvad der svarer til de proteiner, de naturligt får i yveret, - og så går cellerne fra bare at vokse til at danne mælkekomponenter.”
Ifølge Stig Purup er det lykkedes for forskerne at få cellerne til at producere mange af de mælkeproteiner, der findes i komælk.
Stadig kun i petriskåle
##
Men der er stadig lang vej til, at forskerne er klar med en komplet blanding af de mælkeproteiner, fedt og bioaktive stoffer, som vi kender fra den komælk, vi handler i supermarkedet.
“Opskaleringen kommer til at tage tid,” understreger Stig Purup.
“I dag foregår produktionen af mælkeproteiner i petriskåle, men det skal jo flyttes over i kæmpe bioreaktorer for at få en tilstrækkelig volumen på.”
Der er også andre forskere, der har blikket rettet mod perspektiverne i “kofri" mælk, bl.a. i Singapore og Israel.
I Israel er der ifølge Stig Purup allerede kommet et hybridprodukt på markedet i form af en yoghurt, der bl.a. indeholder fedt, som er produceret af celler i laboratoriet.