Der har længe været enighed om, at de første skove på vores planet hjalp med at mindske mængden af CO2 i vores atmosfære for 385 millioner år siden.
Et internationalt forskerhold fra Københavns Universitet og University of Nottingham gør op med denne forestilling i en artikel i tidsskriftet Nature Communications.
Med en ny analysemetode har de fundet ud af, at små planter har hjulpet med at mindske CO2-mængderne væsentligt i fortiden, og at mængden i fortiden generelt har været noget mindre end tidligere antaget.
Mindre CO2 i fortiden
Forskere har længe været enige om, at mængden af kuldioxid i atmosfæren for 410 til 385 millioner år siden var ti gange højere end i dag.
De nye forskningsresultater viser dog, at CO2-niveauet kun har været halvanden gang så højt end i dag.
Mere præcist kunne forskerne konkludere, at CO2-mængden i fortiden har været på godt 600 ppm (parts per million – måleenhed for CO2-niveauer), frem for de tidligere 4.000 ppm.
De nye resultater ligger ikke langt fra vores nutidige niveau på 415 ppm.
Samtidig viste resultaterne, at de første træer, der spredte sig verden over for 385 millioner år siden, kun har spillet en lille rolle i reduceringen af CO2 i luften, hvilket ellers har været den gængse antagelse indtil nu.
Derimod har små primitive karplanter, som stadig eksisterer i dag, bidraget til et massivt fald i CO2 allerede før træerne spredte sig på planeten.
Frem for at alene at fokusere på genskovning af planeten for at reducere CO2 i atmosfæren, kan vi med fordel se på karplanter som ulvefod, da deres forvitringsproces kan bidrage til en mere effektiv CO2-indfangning over tid, end træer.
Tredelt metode
For at komme frem til resultaterne analyserede forskerne 66 fossiler af tre forskellige arter af karplanten ulvefod.
Disse fossiler er fra ni forskellige steder på Jorden, og de kan dateres mellem 410 og 380 millioner år tilbage i tiden.
Derefter sammenlignede forskerne resultaterne med nutidige ulvefodsslægtninge. På denne måde kunne de undersøge forskellen mellem de fortidige og nulevende planters evner til at indfange CO2.
Forskerne brugte en tredelt metode til at undersøge planternes såkaldte stomata – poreåbninger i stængler og blade, som indfanger CO2 under fotosyntese.
De undersøgte først, hvor store planternes poreåbninger var, og hvor meget CO2 de kunne optage.
Dernæst undersøgte de mængden af stomataer forskellige steder på planterne.
Til sidst undersøgte de mængden af kulstof-isotoperne 12 og 13 i planternes væv.
Særligt var forskerne interesseret i mængden af kulstof-13, da jo mere planterne indfanger af disse, des mindre CO2 er der i atmosfæren.
Resultaterne viste, at fordelingen af de to isotoper i fossilerne ikke var meget anderledes end dem i de nutidige ulvefodsplanter. Det betyder, at CO2-niveauerne dengang og nu ikke har været så forskellige.
Det er blandt andet ved at sammenligne nutidige karplanter med fossiler af frø og planter fra mellem 410 og 385 millioner år siden, at forskerne kan se, at det er disse planter frem for træer, der er effektive til at indsamle CO2.
Lære af karplanter
Forskerne observerede, at karplanter derfor var og er mere effektive til at indsamle CO2 end træer på grund af deres forvitringsevne - nedbrydningsevne af mineraler.
Da karplanter har et mindre rodnet end træer, har de et større behov for at optage næring fra undergrunden.
En af hovedforskerne bag den nye undersøgelse, professor Stephen Long fra University of Illinois i U.S.A. og University of Lancaster i England, beskriver resultaterne, som det mest spektakulære, han har været med til at opnå i sin karriere.
Læs også:
Det gør de ved at bruge CO2 til at opløse mineraler i Jorden, hvilket over tid kræver mere CO2, som derfor nedbringes i atmosfæren.
Foruden at de nye resultater fra fortiden kan spille ind i udregningen af fremtidige klimamodeller, så anbefaler forskerne, at når der skal plantes nye træer for at sænke CO2-niveauet, så vil det være en god idé at se på plantens forvitringsevne som hos karplanterne.