Selvom covid-19 har fyldt det meste af mediebilledet de forgangne år, så betyder det ikke, at det er den eneste virus, der hærger på verdensplan.
Fugleinfluenzavarianten H5N1 er nemlig i kraftig vækst, og spreder sig med stor hast til nye verdensdele og lande, som hidtil har været forskånet for den smitsomme virus.
Det gælder blandt andet lande som Peru, Bolivia, Argentina og Uruguay, som grænser op til verdens største producent af fjerkræ, Brasilien, som indtil videre er gået fri.
“Vi ved, at virussen er meget udbredt på den nordlige halvkugle, og vi er opmærksomme på, at den nu også er nået til Sydamerika,” siger vicedirektør i WHO, Ian Barr, til ABC News.
Alene i 2022 døde omtrent en halv milliard fugle på verdensplan af H5N1, heraf 58 millioner i USA alene. Og udsigten til mangel på æg og fjerkræ får nu flere lande til at slå alarm.
Et globalt problem
Eftersom fugleinfluenza typisk smitter fra vilde trækfugle, som for eksempel ænder, til konventionelt fjerkræ, har smitten hidtil været koncentreret omkring de perioder, hvor trækfuglene migrerede.
Til gengæld har smitten kunnet bevæge sig frit på tværs af kontinenter som Afrika, Europa, Asien Nordamerika og nu også Sydamerika.
En udbredt smitte blandt flere vandfugle, som er mere stationære rent geografisk og ikke tager på lange træk, har dog gjort udfordringen med H5N1 endnu større.
“Det er en ny krig. Nu skal man faktisk være på vagt året rundt,” siger dyrlæge Bret Marsh fra Indiana i USA til Reuters.
Og ifølge professor Marcel Klaassen fra Deakin University i Australien, som har studeret H5N1, siden den dukkede op i 1996, er antallet af smittede fugle markant højere, end vi går og tror.
“Der er registreret omkring 100.000 tilfælde, men det er meget undervurderet. Det drejer sig snarere om millioner,” siger han til ABC News.
Ikke kun en fugleinfluenza
Selvom navnet antyder, at fugleinfluenza begrænser sig til fugle, så er virkeligheden en anden.
Mennesker kan nemlig godt blive smittet, og dødsraten ligger på skræmmende 50 procent, mens den for eksempelvis Covid-19, da virussen var på sit højeste, lå på 3 procent.
Virussen rammer dog sjældent mennesker, og siden det første smittetilfælde i 1997 er der registreret mindre end 900 af slagsen.
Til gengæld har den ramt alt fra gribbe og ænder til pingviner og svaner, hvilket bekymrer flere forskere, som frygter, at virussen kan få mere vind i sejlene uden for fugleriget, end det er tilfældet i øjeblikket.
Måske en mellemstation
“Nogle pattedyr, såsom mink, kan måske komme til at fungere som en mellemstation for forskellige influenzavirusser og nye varianter, som potentielt kan være mere farlige for mennesker og andre dyr,” oplyser The World Organisation for Animal Health til Daily Mail.
Indtil videre er det dog den globale fødevareindustri, som står med de dybeste panderynker i forhold til den aktuelle situation.
“Fugleinfluenza opstår selv på farme uden vinduer, som er udstyret med den nyeste teknologi. Så lige nu beder vi bare til Gud om at undgå flere udbrud,” siger kyllingefarmer Shigeo Inaba fra Tokyo til Reuters.
Situationen har fået flere lande til at overveje, om vaccination af fjerkræ kan være en måde at begrænse virussen på fremadrettet.