© Liz Hirst/Wellcome Images
Naturen

Gæt en mikroskopi: Brændenælde eller velcro?

Væsker, fimrehår og celler springer frem i funklende farver og fabelagtige former, når forskerne med avancerede mikroskoper viser os verden i et helt nyt perspektiv. I mikroverdenen kan selv velkendte objekter være svære at genkende helt tæt på. Kan du?

Brændenældens blade og stængel er spækket med bittesmå brændehår, som ser drabelige ud på tæt hold.

Hårene er rør af kisel – en form for glas, der selv ved den letteste berøring brækker af i spidsen og efterlader en skrå og skarp brudflade, ligesom når man slår halsen af en flaske.

Brudfladen trænger let ind gennem huden, hvor cellen tømmer sit indhold af gift.

Resultatet er en brændende og sviende fornemmelse, der kan vare i flere timer, og en hud, der bobler op med små, væskefyldte blærer.

Giften består af en række kemiske stoffer, heriblandt serotonin og histamin - sidstnævnte kan forårsage de små hævelser i huden.

© Shutterstock

Elektronstråle afslører alt

Elektronmikroskopet anvender en stråle af elektroner, der har en meget kortere bølgelængde end lys og derfor giver en højere opløsning.

Strålen reflekteres i specifikke mønstre eller går igennem prøven og opfanges på den anden side.

Linserne består af magneter, som fokuserer elektronstrålen mod motivet, som kan forstørres millioner af gange.

Der findes to varianter af instrumentet: Transmissions-elektronmikroskopet (TEM) og skannings-elektronmikroskopet (SEM).

Læs også:

Naturen

Truede arter kæmper sig tilbage

2 minutter
Naturen

Konkurrence: Send os dit bedste naturfoto – og vind et kamera

3 minutter
Naturen

Gæt en mikroskopi: Hud fra søagurk eller hammerhajens sædceller?

1 minut

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!