© David Maitland
Naturen

Gæt en mikroskopi: Hud fra søagurk eller hammerhajens sædceller?

Væsker, fimrehår og celler springer frem i funklende farver og fabelagtige former, når forskerne med avancerede mikroskoper viser os verden i et helt nyt perspektiv. I mikroverdenen kan selv velkendte objekter være svære at genkende helt tæt på. Kan du?

Med sin runkne hud minder den om en grøntsag, så navnet søagurk passer meget godt til det særprægede og gummiagtige havdyr, som er en slægt af søpølser.

Søagurken har et indvendigt skelet, der i stedet for at bestå af knogler er reduceret til bittesmå kalkplader eller -pigge.

Under mikroskopet åbenbarer søagurken disse pigge, som ligger spredt i den læderagtige hud og til forveksling ligner skibsankre.

Kalkpladernes udseende varierer fra art til art og antager også andre fascinerende former som hjul eller kroge.

Ved at studere piggenes form kan forskere identificere arten.

De fleste søpølser bliver 10-30 centimeter, men enkelte arter kan blive over én meter.

© Shutterstock

Elektronstråle afslører alt

Elektronmikroskopet anvender en stråle af elektroner, der har en meget kortere bølgelængde end lys og derfor giver en højere opløsning.

Strålen reflekteres i specifikke mønstre eller går igennem prøven og opfanges på den anden side.

Linserne består af magneter, som fokuserer elektronstrålen mod motivet, som kan forstørres millioner af gange.

Der findes to varianter af instrumentet: Transmissions-elektronmikroskopet (TEM) og skannings-elektronmikroskopet (SEM).

Læs også:

kvantemekanik
Naturen

Forstå kvantemekanik på fem minutter

5 minutter
Golfstrømmen kan give kolde vintre
Klimaforandringer

Isnende kulde truer Norden

2 minutter
Vejret

Hvordan opstår El Niño?

1 minut

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!