Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

© Wellcome images
Naturen

Gæt en mikroskopi: Insektøje eller vaskemiddel?

Væsker, fimrehår og celler springer frem i funklende farver og fabelagtige former, når forskerne med avancerede mikroskoper viser os verden i et helt nyt perspektiv. I mikroverdenen kan selv velkendte objekter være svære at genkende helt tæt på. Kan du?

Bladlusen lever af at suge saft fra planter, og mange arter af insektet er skadedyr, som både haveejere og landmænd hader af et godt hjerte.

Bladlusenes to øjne buler ud af hovedet, og hvert øje er sat sammen af tusindvis af tætsiddende og ubevægelige enkeltøjne, som kaldes ommatidier.

Hvert enkeltøje opfanger information fra sit eget lillebitte udsnit af det samlede synsfelt, og tilsammen skaber enkeltøjnene et grovkornet mosaikbillede.

Anordningen gør bladlusen i stand til at opfatte hurtige bevægelser, fx når en fjende i skikkelse af en mariehøne nærmer sig.

Til gengæld kan bladlusen ikke se skarpt eller skelne genstande fra hinanden på lang afstand.

TILBUD TIL DIG: Kom tæt på vores mikroskopiske verden

Din hud har 5 millioner porer, en flue har 4000 linser i hvert øje, og den skærm, du kigger på, består af over 3 millioner små røde, grønne og blå lamper. Med Illustreret Videnskabs populære WIFI-mikroskop – der forstørrer 1000 gange – kan du se det hele.

Men skynd dig - sidste år blev det hurtigt udsolgt!

© Shutterstock

Fremspringet øverst til venstre hjælper formentlig insektet med at opfatte polariseret lys, som bladlusen navigerer efter.

Bladlusen orienterer sig generelt efter solen, men hvis den er gemt bag en sky, må det lille dyr styre efter, hvordan lyset reflekteres i forskellige overflader.

Det polariserede himmellys afslører altså retningen til solen, og med den lysinformation kan bladlusen igen retningsbestemme.

Elektronstråle afslører alt

Elektronmikroskopet anvender en stråle af elektroner, der har en meget kortere bølgelængde end lys og derfor giver en højere opløsning.

Strålen reflekteres i specifikke mønstre eller går igennem prøven og opfanges på den anden side.

Linserne består af magneter, som fokuserer elektronstrålen mod motivet, som kan forstørres millioner af gange.

Der findes to varianter af instrumentet: Transmissions-elektronmikroskopet (TEM) og skannings-elektronmikroskopet (SEM).

Læs også:

Naturen

Hud fra søagurk eller hammerhajens sædceller?

2 minutter
Naturen

Brændenælde eller velcro?

2 minutter
Klimaforandringer

Bakterier forvandler afgrøder til CO2-støvsugere

3 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul