Shutterstock
Verdens største dyr

Giganter kæmper om den ultimative titel

En dobbeltdækkerbus vejer 12 tons. Forestil dig nu en haj, der vejer 60 tons. En række dyregrupper har frembragt giganter, der får busser til at blegne - men hvem tager titlen som det største dyr nogensinde?

10. Mosasaurer

Mosasaurerne var slægtninge til varaner, og de var havenes ultimative rovdyr ved slutningen af dinosaurernes tidsalder.

Max: 13 meter, 14 tons.

Shutterstock

9. Hadrosaurer

Hadrosaurerne var planteædende dinosaurer, der kunne bevæge sig på både to og fire ben.

Max: 16,6 meter, 16 tons.

Shutterstock

8. Næsehorn

Det hornløse næsehorn Paraceratherium var Jordens største landdyr for 23 mio. år siden.

Max: 4,8 meter høj, 17 tons.

Shutterstock

7. Plesiosaurer

Plesiosaurerne levede på dinosaurernes tid og omfattede både langhalsede fiskeædere og kraftigt byggede rovdyr.

Max: 13 meter, 19 tons.

Shutterstock

6. Benfisk

Verdens største benfisk, Leedsichthys, spiste formentlig plankton og små dyr, indtil den uddøde for 152 mio. år siden.

Max: 16,5 meter, 21,5 tons.

Shutterstock

5. Elefanter

Elefanten Palaeoloxodon er det største landpattedyr nogensinde. Den uddøde for 24.000 år siden.

Max: 5,2 meter høj, 22 tons.

PePeEfe

4. Hajer

Megalodon, den største haj nogensinde, var et kraftigt rovdyr, der jagede hvaler indtil for 2,6 mio. år siden.

Max: 18 meter, 60 tons.

Shutterstock

3. Sauropoder

Sauropoderne måtte spise over 500 kilo blade om dagen for at få energi nok til deres enorme kroppe.

Max: 37 meter, 70 tons.

Shutterstock

2. Hvaler

Blåhvalen er det største nulevende dyr. Dens tunge er så tung som en elefant, og dens gab kan rumme 50 mennesker.

Max: 33 meter, 173 tons.

Shutterstock

1. Iktyosaurer

Forskere beskrev i 2018 de 205 mio. år gamle rester af en enorm iktyosaur. Det havlevende krybdyr var større end en blåhval og levede formentlig af fisk og blæksprutter.

Max: 36 meter, 200 tons.

Nobumichi Tamura