Gigantisk pungdyr levede i Australien for 3,5 millioner år siden
Et 250 kilo tungt pungdyr krydsede det australske indland for 3,5 millioner år siden. 3D-scanning af unikt fossilfund kortlægger delvist skelet og forklarer effektiv klimatilpasning.
Ambulator keanei ses her som en silhuet, hvor de nyfundne knoglerester er fremhævet. Dens gangart har gjort den i stand til at tilpasse sig ekstreme klimaforandringer for 2,6 millioner år siden.
I dag består godt 80 procent af Australien af tørre områder. Men i den geologiske epoke kaldet Pliocæn for mellem for 5,4 og 3,6 millioner år siden, var landet fugtigt og rigt på store skove og græsenge.
Samtidig levede der gigantiske pungdyr på størrelse med nutidens rensdyr.
I slutningen af Pliocæn tørrede kæmpe områder ud, hvilket skabte store afstande mellem skove og græsarealer. Dette tvang de gigantiske pungdyr til at omstille sig til de enorme klimaforandringer.
Palæontologer fra Flinders Universitet i Australien har undersøgt et unikt fossil af en ukendt, uddød pungdyrart.
3D-scanninger giver måske svar på, hvordan denne art overlevede Australiens klimaforandringer i fortiden, skriver forskerne i en artikel i tidsskriftet Royal Society Open Science.
Tilbage i 2017 fandt holdet fossilrester fra et ukendt pungdyr fra en eroderet klippeflade ved Kalamurina Wildlife Sanctuary i det sydlige Australien, som de daterede til at være 3,5 millioner år gamle.
Tilpasset klimaforandringer
Den nye art har fået navnet Ambulator keanei, og den har tilhørt den uddøde dyrefamilie Diprotodontidae, som omfattede arter af kæmpe pungdyr, der er løst beslægtet med nutidens vombatter.
A. keanei havde en kropsbygning, der bedst kan beskrives som en blanding mellem en bjørn og et næsehorn. Den vejede godt 250 kg og målte op til én meter ved skulderpartiet.
Forskerne lavede 3D-scanninger af knogleresterne, som kan findes online. Herfra dannede de en computermodel af, hvordan A. keanei kan have set ud.
Denne model indikerer, at det gigantiske pungdyr kan have gået på en særlig måde modsat nulevende dyr på denne størrelse.
"De fleste store planteædere i dag, såsom næsehorn, er digitigrade, hvilket betyder, at de går på spidserne af deres tæer, mens deres hæl ikke rører jorden," fortæller en af forskerne, Jacob van Zoelen, i en pressemeddelelse.
"Diprotodontider er, hvad vi kalder plantigrade, hvilket betyder, at deres hælben (calcaneus) rører jorden, når de går, svarende til hvad mennesker gør."
Det kan blandt andet forklare, hvordan A. keanei kan have tilpasset sig Australiens hastige klimaforandringer i fortiden. Når hælen har rørt jorden, har dyret sparet energi ved at fordele sin vægt jævnbyrdigt på fødderne.
Forskerne mener, at dette har gjort dyret i stand til at gå tværs hen over de lange tørre afstande mellem frodige skov- og græsarealer, hvor der har været mad og vand. Ambulator betyder også passende "vandrer".