For næsten 500 millioner år siden hærgede gigantiske krebselignende væsner på op til to meter havene her på Jorden. Det viser udgravninger fra nyt fossil-paradis i Marokko.
Fund viser, at disse kæmper har været almindelige, i det der kaldes den tidlige ordoviciske æra – mere præcist Floian-perioden for 470 millioner år siden.
Det nye fossile skatkammer er en del af den kendte Fezouata-skifer, der er kåret som et af de hundrede vigtigste geologiske steder på Jorden på grund af mængden af unikke fossiler.
Mere præcist er de nye fossiler fundet i området Taichoute i Marokko nær den algeriske grænse, som ligger godt 80 km nordøst fra andre kendte aflejringer i Fezouata-skiferen.
Billede af det nyopdagede fossile skatkammer Fezouata-skiferen i Taichoute-området i Marokko.
Et internationalt forskerhold fra England, Schweiz og Kina har offentliggjort deres opdagelser i tidsskriftet Scientific Reports.
Fossilt skatkammer
Ved at holde mange af de nye fund op mod andre fossiler i Fezouata-skiferen, kunne forskerne fastslå, at gigantiske leddyr har været mere udbredt, end man tidligere har troet.
Næsten halvdelen af de nye fossiler er såkaldte euarthropoder, som er leddyr med leddede lemmer og hærdede, men fleksible exoskeletter, hvilket sætter dem i familie med vore dages krebsdyr, edderkopper og tusindben.
Fossiler fra Fezouata-skiferen. Til venstre et ikke-mineraliseret leddyr (Marrellomorpha) og til højre en palaeoscolecid orm.
Det er langt flere fund end ved andre udgravninger i Fezouata-skiferen.
Dernæst fandt forskerne også en stor andel graptolitter, som er nogle uddøde, planktonlignende væsner.
De gigantiske leddyr har svømmet frit rundt i havet, og deres størrelse indikerer, at de stortrivedes.
Store fragmenter af fritsvømmende leddyr-fossiler fra Fezouata-skiferen.
I dag er Taichoute-området en ørken, men for 470 millioner år siden var det dækket af et hav. Kæmpe-leddyrene, der levede i de lavere vandområder, har haft en vigtig rolle i havets lokale økosystem.
På samme måde som hvaler i dag synker til bunds i havet, når de dør, og danner helt nye økosystem for krebsdyr og småfisk, så tyder noget på, at det samme har været tilfældet med de gigantiske leddyr.
Rekonstruktion af et par Stanleycaris hirpex. Den øverste er gjort gennemsigtig for at vise indre organer som hjerne og nervesystemer. Nervesystemet er vist i lys beige, mens fordøjelsessystemet er mørkerødt. Nedenfor ses dyret i sin fulde form.
Læs også:
Sammen med euarthropode-fundene fandt forskerne nemlig også såkaldte brachiopoder – også kendt som armfødder, der er hvirvelløs dyr – som har levet af de døde giganter.
Hvad der yderligere gør den nye fossil-lokation interessant er, at mange fossiler er i tre dimensioner, frem for at være blevet mast flade. Det gør det muligt for forskerne at undersøge de indre organer.
Forskerne forventer at finde mange flere nye unikke fund.