Grønlandshvalen kan blive over 200 år gammel og er sandsynligvis det længstlevende pattedyr i verden.
Af samme grund har forskere i årevis været optaget af mysteriet bag dens bemærkelsesværdige høje alder.
Nu har et hold amerikanske forskere lagt endnu en brik i puslespillet, der kan hjælpe os med at knække koden.
Forskerne har nemlig indsamlet vævsprøver fra hvalen, der vidner om lidt af en superkraft.
Nærmere bestemt ser grønlandshvalens celler ud til effektivt at kunne reparere beskadiget DNA, skriver forskerne på bioRxiv.org i en artikel, der dog endnu ikke er peer-reviewed, altså fagfællebedømt.
Ifølge forskerne betyder den evne, at dyrene sandsynligvis er i stand til at reparere skader, der ellers kunne føre til kræftfremkaldende genetiske fejl.
Bygger videre på kortlægning af gener
Deres resultater kommer i kølvandet på en tidligere undersøgelse, hvor et hold internationale forskere lykkedes med at kortlægge sammensætningen af grønlandshvalens arvemasse.
På baggrund af deres resultater fandt forskerne frem til, at en lang række af hvalens gener var blevet ændret i takt med evolutionen. Det gjaldt bl.a. adskillige gener, som er associeret med kræft, aldring og livslængde.
Nu har det amerikanske forskerhold så bygget videre på arbejdet fra 2015 ved at gennemgå en række laboratorieeksperimenter på celler høstet fra væv fra grønlandshvalen, som de har sammenlignet med celler fra mennesker, køer og mus.
Verdens ældste pattedyr
- Grønlandshvalen, også kaldet Balaena mysticetus, kan blive omkring 18 meter lang og er blandt de tungeste pattedyr på Jorden.
- Den vejer mere end 80.000 kilo, hvilket svarer til vægten af seks fuldt lastede skolebusser.
- Al den kropsmasse bliver til et enormt antal celler, og hver gang en celle deler sig, er der en chance for, at der opstår en farlig mutation. Derfor har forskere længe været interesserede i at afdække hemmeligheden bag hvalens høje levealder.
På baggrund af laboratorieforsøgene kunne forskerne se, at hvalens celler effektivt og med stor præcision kunne reparere såkaldte dobbeltstrengsbrud i dens DNA - altså skader, hvor begge strenge i DNA'et bliver brudt.
Det er en af de mest alvorlige typer af DNA-skader, der bl.a. kan føre til mutationer eller celledød, hvis ikke kroppen formår at reparere sig selv.
Reparation af ødelagt DNA skete desuden hyppigere hos hvalen end hos andre pattedyr - og samtidig så reparationsmekanismen ud til at virke bedre, lyder det fra forskerne.
Håbet er på sigt, at resultaterne vil kunne bidrage til at udvikle behandlinger til kræftsyge mennesker, selvom forskerne understreger, at sådan et gennembrud sandsynligvis ikke er lige på trapperne.