Har der været civilisationer på Jorden før menneskets?
I serien Doctor Who møder hovedpersonen intelligente reptiler fra Jordens silurperiode for 430 mio. år siden. Kunne vi finde spor efter sådan en civilisation i dag?
Hvis mennesket forsvandt, ville der kun gå ti år, før planter ville begynde at overtage alle byer.
Forskerne kan ikke afvise med sikkerhed, at Jorden tidligere har været hjemsted for en højtstående civilisation på niveau med menneskets.
Hvis civilisationen eksisterede for eksempel i silurperioden for 430 mio. år siden, ville næsten alle spor være forsvundet i dag.
Sandsynligheden for at finde fossiler af en 430 mio. år gammel, intelligent art er meget lille.
Fra dinosaurernes tid kender vi fx kun til omkring 2000 nogenlunde intakte individer, fordelt på relativt få arter, i en periode på 170 mio. år.
Bronzestatuer lever længe
Samtidig bliver næsten alle de ting, som en civilisation fremstiller, hurtigt nedbrudt pga. fysiske, kemiske og biologiske reaktioner. Beton smuldrer, jern ruster, og tekstiler rådner.
Kun få materialer overlever i mio. af år – fx bronze. En statue som Den Lille Havfrue ville derfor overleve længere end resten af København.
Øgler ville være umulige at finde
I BBC-kultserien Doctor Who optræder en jordisk civilisation af øglelignende væsener fra silurperioden for godt 430 mio. år siden. Deres eksistens ville være næsten umulig at bevise i dag.
Derudover ommøblerer geologiske kræfter hele tiden planetens overflade. Nogle områder bliver slidt ned, og overfladen bliver vasket ud i havet som sand og ler.
Andre steder bliver overfladen begravet af nye jordlag. Den ældste bevarede jordoverflade på kloden i dag er Negevørkenen i Israel, som blot er 1,8 mio. år gammel. Fysiske spor er altså meget usandsynlige at finde.
Geologernes mest detaljerede datasæt om fortiden kommer fra boringer ned i mudderet på havbunden. Herfra kender vi detaljerne i mange af fortidens klimaændringer.
Den globale opvarmning og eftervirkningen af menneskets CO2-udledning ville være et af de mest sejlivede tegn på vores civilisation.
Men fordi havbund konstant dannes og destrueres i takt med pladetektoniske bevægelser, er den ældste havbund på kloden kun 170 mio. år gammel.
Sporene efter mennesket ville forsvinde hurtigt
År 1:
Asfalt sprækker, tunneller bliver oversvømmet, og atomreaktorer begynder at smelte ned.
År 10:
Træer og planter overtager langsomt byerne, stigende grundvand skaber nye søer og åer, og bygninger smuldrer.
År 100:
Tage og mure kollapser, broer styrter sammen, og skov dækker alle storbyerne fuldstændigt.
År 1000:
Bygninger og fartøjer af metal er rustet væk. Kemisk forurening findes ikke længere i naturen.
År 10.000:
De sidste bygninger forsvinder, og økosystemerne opnår en ny balance uden Homo sapiens.
År 100.000:
CO2-niveauet i atmosfæren og klodens temperatur er genoprettet, som om vi aldrig havde eksisteret.