Naja Bertolt Jensen / Unsplash

Covid-19 forværrer plastik-pandemi i havene

Coronapandemien er godt i gang med at starte en mikroplast-pandemi i havene. De store plastik-syndere er asiatiske sygehuse, der var pressede på affaldshåndtering allerede inden pandemien.

Coronapandemien har de sidste to år givet verdenssamfundet et utal af kvaler.

Udover store menneskelige og økonomiske tab har pandemien også resulteret i hele 8,4 millioner tons ekstra plastik-affald, fordi hele verden pludselig skulle bruge værnemidler, der oftest er lavet af plastik og kun til engangsbrug.

Ved udgangen af året vil bunken tælle hele 11 millioner tons ekstra plastik-affald.

Omkring 37.000 tons af affaldet vil ifølge en ny rapport finde vej til flodløb, hvorfra det til sidst vil nå ud i verdenshavene.

Ved hjælp af en avanceret simulator peger forskerne på, at det Arktiske Hav sandsynligvis bliver endestationen for meget af det mikroplast, som affaldet bliver med tiden. Her kan affaldet i værste fald dræbe forskellige havdyr og gøre stor skade på de maritime økosystemer.

Langt størstedelen af den øgede plastik-forurening kommer fra sygehuse - i form af plastik-sprøjter, -handsker og -kitler - der ikke bliver smidt forsvarligt ud.

Specielt i Asien, hvor sundhedsvæsnet var presset allerede inden pandemien, kan affaldssystemerne ikke følge med, og de asiatiske sygehuse er ifølge rapporten en af de helt store plast-syndere.

Tonstung plastik-pandemi i havene

Mundbind har været udråbt som den største skurk i pandemiens forurening. Maskerne indeholder store mængder plastik, og når de ikke bliver smidt i en skraldespand, finder de vej til havene, hvor plasten med tiden nedbrydes til mikroplast, der kan skade havdyr og gøre dem giftige at spise.

Men den nye rapport viser, at plastaffaldet fra personlige værnemidler udgør en forsvindende lille del af det store billede. I stedet er det primært dårlig affaldshåndtering på verdens hospitaler, der leder plastik ud i floderne og videre ud i verdenshavene.

Specielt de hårdt pressede asiatiske sygehuse, som havde mangelfulde affaldssystemer allerede inden pandemien, står for en stor del af mikroplast-problemet, konkluderer forskerne.

Det Arktiske Hav bliver endemålet

De problematiske små plastik-partikler vil drive rundt med havstrømmene, og ifølge forskernes analyser vil størstedelen ende et af tre steder:

  • På havbunden
  • I strandkanten
  • Omkring det Arktiske Hav

Ingen af destinationerne er særligt belejlige for havmiljøet - det flyder nemlig allerede med skrald i forvejen og forstyrrer det maritime liv.

Specielt det Arktiske Hav er under stort pres. Tidligere undersøgelser af plast-forureningens rejse i havene - specielt fra det nordlige Stillehav - viser, at store dele bliver fanget i det Arktiske Havs cirkulære strømme, der fungerer lidt som en flodmunding.

Den uønskede plastik udgør her et stort problem for områdets rige dyreliv med mange hval- og sælarter.

Forskerne bag rapporten påpeger, at hvis vi skal redde både mennesker og havdyr gennem coronapandemien kræver det smarte løsninger til affaldssortering og større opmærksomhed på plast-problemet.