Havene omkring Skandinavien virker typisk uklare for både sejlere og dykkere. Om foråret og sommeren er forklaringen ofte, at der er mange alger i vandet.
Mængden af alger er meget højere nu, end den naturligt ville være. De blomstrer nemlig op, når de får lov at mæske sig i næringsstoffer som kvælstof og fosfor fra landbrugets kunstgødning.
Det har fået bl.a. EU til at opstille nogle mål for det, forskerne kalder god økologisk tilstand i havmiljøet.
Og for at opfylde målene, skal udvaskningen af næringsstoffer fra markerne bringes ned.
Regn giver grumset havvand
Om efteråret og vinteren skyldes det grumsede vand ofte store mængder fine jordpartikler. De skylles ud med åer og floder, når det regner særligt kraftigt, eller også hvirvles de op fra bunden, når blæsten skaber store bølger.
I Sydeuropa, fx i det østlige Middelhav, er forholdene anderledes. De omkringliggende lande har begrænset landbrug og meget mindre nedbør. Det giver både færre alger og færre jordpartikler i havet.
Få alger, få jordpartikler og en højtstående sol giver god sigtbarhed i Middelhavet.
Samtidig står Solen højere på himlen, end den gør hos os. Det betyder, at en større del af sollyset når ned i vandsøjlen, og det øger sigtbarheden.
På de nordlige breddegrader, hvor Solen står lavere, bliver mere af lyset reflekteret væk af havoverfladen, og det gør det sværere at se ned i vandet.