En tredjedel af verdenshavenes fiskebestande er overfiskede, og havdyrenes naturlige levesteder er forsvundet i stor skala. Havene bliver varmere, mere syrlige, mere iltfattige og mere forurenede.
Men selvom det måske kunne lyde sådan, er løbet ikke kørt.
En undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature viser, at havene og deres dyreliv er overraskende modstandsdygtige, og at vores indsatser for at bevare dem faktisk har en effekt.
Artiklen konkluderer, at verdenshavene vil kunne genetableres inden 2050.
Hundredevis af håbefulde tegn
“Vi har et snævert vindue, hvor det er muligt at skabe sunde have for vores børnebørns generation, og vi har viden og værktøjer til at lykkes med det,” udtaler artiklens hovedforfatter Carlos Duarte, som er professor i havvidenskab.
Sammen med et internationalt hold forskere fra 10 lande har Duarte gennemgået den aktuelle forskning på området for at gøre status over situationen i verdenshavene. Og de fandt hundredevis af håbefulde tegn.
Forskerne peger blandt andet på, at presset fra den kommercielle fiskeindustri er aftagende. Andelen af bæredygtigt fiskeri voksede fx fra 60 procent i 2000 til 68 procent i 2012.
Samtidig er andelen af udrydningstruede havdyr faldet fra 18 procent i 2000 til 11,4 procent i 2019.
Endelig vokser bestanden i halvdelen af havets pattedyr faktisk. For eksempel er pukkelhvalen, som migrerer mellem Antarktis og Australien, i dag vokset til op mod 40.000 fra kun få hundrede i 1968.
Fredning og regulering virker – og kan betale sig
I 2000 var mindre end 1 procent af verdenshavene fredede – i dag er tallet næsten 8 procent, og ifølge forskerne er det netop denne slags indsatser, der har gjort den store forskel.
Hvis vi stopper med at dræbe havets liv, kommer det faktisk tilbage, fordi det er overraskende modstandsdygtigt.
Derfor er løsningen enkel. Vi skal handle nu og gøre meget mere af det, som har virket så godt de seneste årtier: Regulere fiskeriet, frede truede dyrearter, begrænse havforureningen, udvide beskyttelsen af vigtige havmiljøer og vigtigst af alt: Holde den globale opvarmning i skak.
En sådan indsats kommer til at koste mellem 10 og 20 milliarder dollars årligt, men ifølge forskerne kan investeringen betale sig selv tifoldigt tilbage.
En sikring af havmiljøerne er nemlig også en sikring af milliarder af menneskers levegrundlag.