Golfstrømmen

Golfstrømmen taber fart

Verdens største varmepumpe er i fare for at kollapse. Golfstrømmen, der sender varmt vand gennem Atlanterhavet, er svækket af global opvarmning, og det kan få store konsekvenser for temperaturerne i Nordeuropa.

Verdens største varmepumpe er i fare for at kollapse. Golfstrømmen, der sender varmt vand gennem Atlanterhavet, er svækket af global opvarmning, og det kan få store konsekvenser for temperaturerne i Nordeuropa.

NASA/Goddard Space Flight Center Scientific Visualization Studio

Hvad er Golfstrømmen?

Golfstrømmen er klodens kraftigste havstrøm, som et undersøisk godstog hamrer den gennem Atlanterhavet med en hastighed på op mod 9 km/t.

Golfstrømmen transporterer 250 km3 varmt saltvand fra Den Mexicanske Golf op til Nordeuropa.

Fordampning af det varme vand sørger for, at vi i Danmark har milde vintre, i forhold til hvor langt nordpå vi befinder os.

Golfstrømmens endestation er ved Østgrønland. Her nedkøles det varme vand, så det synker til bunds.

Som et gigantisk undersøisk vandfald driver det koldere vand dernæst tilbage sydpå som en ny, kølig havstrøm.

VIDEO: Se Golfstrømmens bevægelser

NASA har lavet en visualisering af, hvordan Golfstrømmen og andre overfladehavstrømme bevæger sig rundt i Jordens oceaner.

Men global opvarmning har fået Golfstrømmen til at slå bremserne i.

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature i 2018 har smeltningen af Indlandsisen fået Golfstrømmen til at tabe fart, og den har ikke været svagere i 1600 år.

Forskerne skriver, at havstrømmen risikerer at blive svækket med helt op til 50 procent i år 2100. Sker det, kan Golfstrømmen i værste fald kollapse og nedkøle hele Nordeuropa.

Golfstrømmen varmer Nordeuropa op

Golfstrømmen er en del af et sammenhængende strømsystem, der involverer alle klodens oceaner – også kaldet den “termohaline cirkulation” eller AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation) på engelsk.

AMOC-transportbåndet sørger bl.a. for, at varmt vand og vejr bliver fragtet til det nordøstlige USA og det nordvestlige Europa.

Verdenskort over det globale termohaline kredsløb

Det globale termohaline kredsløb (AMOC) transporterer varme (rød) og kolde vande (blå) via havstrømme. Den kraftigste er Golfstrømmen, som transporterer varmt overfladevand fra Den Mexicanske Golf til Nordeuropa.

© Robert Simmon/NASA

Golfstrømmen får særligt sin varme fra Den Mexicanske Golf nær ækvator ved det amerikanske kontinent. Herfra strømmer den mod nord op ad USA’s østkyst.

Ved Newfoundland møder Golfstrømmen den kolde Labradorstrøm. Den presser Golfstrømmen væk fra land og får den til at fusionere med Den Nordatlantiske Strøm, som forlænger Golfstrømmen mod Europa og Grønland.

Undervejs afgives varmen i Golfstrømmen gradvist til atmosfæren. Denne proces bidrager til det milde klima på vores breddegrader.

Danmark ligger fx lige så nordligt som den sydlige del af Hudsonbugten i Canada, hvor klimaet er subarktisk og altså langt koldere.

Golfstrømmen transporterer varmere vande fra ækvator op gennem Atlanterhavet til Nordeuropa, hvor de skaber et mildere klima.

Havstrøm ved Nordafrikas kyst
© Ken Ikeda Madsen

Golfstrømmen er en subtropisk havstrøm, som bl.a. drives frem af passatvinde. Vandene, der forsyner strømmen, starter med at flyde væk fra Nordafrikas vestkyst.

USA’s østkyst
© Ken Ikeda Madsen

Strømmen cirkulerer gennem varmere vande i Den Mexicanske Golf og fortsætter op ad USA’s østkyst, inden den løber ud i Atlanterhavet som Den Nordatlantiske Havstrøm.

Grønlandspumpen
© Ken Ikeda Madsen

Hav og luft i Nordeuropa varmes op af Golfstrømmen. Ved Østgrønland nedkøles vandet og synker til bunds, hvorefter det flyder mod syd i store mængder som kold havstrøm.

Grønlandspumpen køler Golfstrømmen

I Polarhavet ved Østgrønland køles vandet i Golfstrømmen ned. Da koldt vand er tungere end varmt vand, synker det kolde vand derfor til bunds ved Grønland og løber tilbage mod ækvator.

Denne mekanisme kaldes også for “Grønlandspumpen” eller “oceanernes kolde hjerte” og er en vigtig brik i opretholdelsen af verdenshavenes havstrømme – herunder Golfstrømmen.

Det er dog også denne brik, der, ifølge undersøgelsen udgivet i tidsskriftet Nature, ser ud til at volde Golfstrømmen problemer.

Gammelt kort over Golfstrømmen

Den amerikanske opfinder, politiker og grundlægger af USA, Benjamin Franklin, publicerede som den første et kort over Golfstrømmen i 1769.

© NOAA

Golfstrømmen og global opvarmning

Grønlandspumpen pumper ikke det kolde vand tilbage med samme hastighed som tidligere. Det viser undersøgelser, som forskere har foretaget af dybhavsmudder i havet.

Grovkornet mudder indikerer hurtigere havstrømme, mens mere finkornet mudder indikerer svagere havstrømme. Forskernes analyser peger på en svækkelse af Golfstrømmen på cirka 15 til 20 procent siden 1850.

Årsagen er særligt, at global opvarmning har øget mængden af smeltende indlandsis omkring Grønland.

Det ferske vand fra Indlandsisen fortynder Golfstrømmens saltvand og gør det kolde vand lettere, så det kan blive liggende i overfladen og ikke synker så dybt ned som før.

Nedsynkningen af det kolde havvand fungerer som en kraftig “pumpe”, der holder de store havstrømme kørende med en varm overfladestrøm mod nord og en koldere og dybere strøm mod syd.

Når den globale opvarmning fører til mere afsmeltning af indlandsis, hæmmer den øgede tilstedeværelse af det ferske og lettere smeltevand pumpens kraft og bremser dermed cirkulationen af havstrømme som fx Golfstrømmen.

“De nuværende klimamodeller forudser ikke et fremtidigt kollaps af Golfstrømmen. Problemet er bare, at vi heller ikke er sikre på, at det ikke sker. Risikoen er relativt lav, men effekten af et kollaps vil være enorm,” udtalte dr. David Thornalley fra University College London til avisen The Guardian i 2018.

Skulle Golfstrømmen kollapse totalt, vil temperaturerne i det nordligste Norge og Sverige samt på Island falde med op til 12 grader om vinteren.

I det sydlige Skandinavien samt i Irland og Skotland kan temperaturen falde med mellem fem og ti grader om vinteren.

Der er dog en smule at varme sig ved, hvis katastrofen skulle blive en realitet. Ifølge forskernes modeller over et klima i Skandinavien efter Golfstrømmens kollaps vil vi opleve somre med mere sol og væsentlig mindre regn.