De syv verdenshave
Udtrykket “De syv verdenshave” blev før i tiden brugt af erfarne sømænd, der havde sejlet på alle klodens oceaner.
De syv verdenshave omfatter:
- Det Nordlige Stillehav
- Det Sydlige Stillehav
- Det Nordlige Atlanterhav
- Det Sydlige Atlanterhav
- Polarhavet - også kaldt det Arktiske Ocean
- Sydpolarhavet - også kaldt det Antarktiske Ocean
- Det Indiske Ocean.
Rudyard Kipling brugte i 1896 udtrykket som titel på sin digtsamling “The Seven Seas” og gjorde det dermed kendt uden for sømandskredse.
Verdenshavet, der også kaldes oceanerne, er det sammenhængende vandområde, der omgiver Jordens kontinenter.
De syv verdenshave
De syv verdenshave dækker i alt 71 procent af Jordens overflade.
Det Nordlige Stillehav og det Sydlige Stillehav
Stillehavet er det største verdenshav på Jorden. Det opdeles ved Ækvator i det Nordlige og det Sydlige Stillehav.
Det Nordlige Atlanterhav
Atlanterhavet er ligesom Stillehavet opdelt ved Ækvator, og der tales derfor om det Nordlige og det Sydlige Atlanterhav.
Det Sydlige Atlanterhav
Det samlede Atlanterhav er verdens næststørste ocean, og det blev til, da fortidskontinentet Pangæa delte sig.
Det Indiske Ocean
Det Indiske Ocean dækker ca. 20 procent af Jordens overflade.
Sydpolarhavet
Sydpolarhavet er det næstmindste verdenshav på Jorden.
Polarhavet
Polarhavet er det mindste - og koldeste - ocean på Jorden.
Fra syv til tre verdenshave
Geografisk set er der kun tre have: Stillehavet, Atlanterhavet og Det Indiske Ocean.
Men på grund af de særlige fysiske og havmæssige forhold omkring polerne betragter man ofte disse områder som selvstændige oceaner, hvor det nordlige kaldes Det Arktiske Ocean eller Polarhavet – tidligere Det Nordlige Ishav.
Det Sydlige Ishav kaldes i dag Det Antarktiske Ocean eller Sydpolarhavet.
Verdenshave og randhave
Herudover opdeles oceanerne i randhave. Det er områder, der er adskilt fra oceanerne ved ø-buer, som fx Nordsøen og Beringshavet.
Men også store middelhave, der adskiller kontinenter, fx Middelhavet og små middelhave, der trænger ind i landmasserne som fordybninger, fx Østersøen, benævnes randhave.
Desuden kan oceanområder med helt specielle egenskaber også opnå betegnelsen have. Et eksempel på det er Sargassohavet.