Hvad er et blåt hul?
Under en ferie i Egypten blev jeg frarådet at dykke i et såkaldt blåt hul – “blue hole”. Hvordan dannes disse huller, og hvorfor er de farlige at dykke i?
Et blåt hul er et stejlt hul i kalkbunden af et lavvandet hav. Hullet kan være mere end hundrede meter dybt, og det har ofte en intens, blå farve, fordi vandet er dybere i hullet end lige ved siden af. Hullet er et levn fra istiden. Dengang stod havet over hundrede meter lavere end i dag, fordi store mængder vand var bundet i iskapper på land. Et blåt hul er faktisk dannet af regnvand, der gennem tusinder af år har opløst kalken. De steder, hvor regnvandet kunne løbe ned gennem sprækker i kalken, dannede vandet efterhånden tunneler og huler i undergrunden – som man kender det fra drypstenshuler og andre kalkgrotter. Når en hule blev stor nok, styrtede dens loft ned, og der blev dannet et dybt hul. De undersøiske kanaler er en af farerne ved hullerne. For det er spændende for en dykker at svømme ind i disse gange, men risikoen for at fare vild, få udstyret skadet, sidde fast eller gå i panik er ret stor. Derfor dør amatørdykkere indimellem i gangene. En uerfaren dykkers iver efter at nå ned til bunden af hullet kan også være farlig. Han risikerer nemlig at dykke ind i en kvælstofforgiftning i 30-40 meters dybde. Sådan en forgiftning minder om en rus forårsaget af alkohol, hvilket ikke er sagen, når man dykker.