Robot Marianer
Naturen - Havet

Livet trives i Marianergraven

Dansk-ledet forskerteam finder et mylder af bakterier på bunden af verdens dybeste kløft.

De færreste ville tro, at livet overhovedet kan eksistere i Marianergraven, som er over 11 km dyb. Men livet – i form af bakterier – stortrives på verdens dybeste sted. Bag opdagelsen står et forskerteam ledet af professor Ronnie Glud fra Syddansk Universitet i Odense.

Marianergraven er en tragt

Normalt lever der flest bakterier på lavt vand, hvor der er rigeligt med føde i form af organisk materiale fra døde dyr og planter. Jo dybere havet bliver, jo færre bakterier finder forskerne. Men i kløfter som Marianergraven trives livet pludselig igen, viser prøver af havbunden. Dette skyldes, at føden ophober sig som i en stor tragt.

På gravens bund fandt forskerne 10 gange så mange bakterier som på den omkringliggende dybhavsslette.

Illustration water

Dybhavsgrav er affaldstragt

    1. Organisk materiale
    1. Døde fisk falder til bunds

Organisk materiale fra afdøde fisk og alger falder til bunden. Dybhavssletten er stor og relativt øde, så koncentrationen er lav.

    1. Sedimenter glider i graven

Jordskælv og andre bevægelser på havbunden løsner sedimenterne med organisk materiale, som glider ned i dybhavsgraven.

    1. Tag selv-bord for bakterier

Tragten samler mængden af organiske partikler på ét sted. Marianergraven bliver en rig fødekilde for bakterier og mikrober.

    1. Forskerne leder efter ilt

Bakterier bruger ilt for at omsætte det organiske materiale, så jo mindre ilt forskerne finder, når de borer ned i aflejringerne, jo mere aktive er bakterierne.

Læs også:

Havet

Hvordan opstår dybhavsgrave?

2 minutter
Hvor kommer saltet i Det Døde Hav fra?
Havet

Hvor kommer saltet i Det Døde Hav fra?

2 minutter
Havet

Tag med til bunden af Marianergraven

0 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!