De færreste ville tro, at livet overhovedet kan eksistere i Marianergraven, som er over 11 km dyb. Men livet – i form af bakterier – stortrives på verdens dybeste sted. Bag opdagelsen står et forskerteam ledet af professor Ronnie Glud fra Syddansk Universitet i Odense.
Marianergraven er en tragt
Normalt lever der flest bakterier på lavt vand, hvor der er rigeligt med føde i form af organisk materiale fra døde dyr og planter. Jo dybere havet bliver, jo færre bakterier finder forskerne. Men i kløfter som Marianergraven trives livet pludselig igen, viser prøver af havbunden. Dette skyldes, at føden ophober sig som i en stor tragt.
På gravens bund fandt forskerne 10 gange så mange bakterier som på den omkringliggende dybhavsslette.
Dybhavsgrav er affaldstragt
- Organisk materiale
- Døde fisk falder til bunds
Organisk materiale fra afdøde fisk og alger falder til bunden. Dybhavssletten er stor og relativt øde, så koncentrationen er lav.
- Sedimenter glider i graven
Jordskælv og andre bevægelser på havbunden løsner sedimenterne med organisk materiale, som glider ned i dybhavsgraven.
- Tag selv-bord for bakterier
Tragten samler mængden af organiske partikler på ét sted. Marianergraven bliver en rig fødekilde for bakterier og mikrober.
- Forskerne leder efter ilt
Bakterier bruger ilt for at omsætte det organiske materiale, så jo mindre ilt forskerne finder, når de borer ned i aflejringerne, jo mere aktive er bakterierne.
