Marianergraven er verdens dybeste punkt
Mennesket har plantet flag på Månen, sendt fartøjer til Mars og taget prøver fra asteroider 300 millioner kilometer ude i rummet, men der er stadig steder på Jorden, vi aldrig har besøgt.
Den amerikanske organisation “National Oceanic and Atmospheric Administration” vurderer, at mere end 80 procent af havene er uudforskede.
Særligt de dybeste steder adskillige kilometer under havets overflade er store, hvide pletter på verdenskortet. Forskerne vurderer, at man kun har undersøgt 0,0001 procent af havets bund.
Med en dybde på 11.034 meter er Marianergraven i Stillehavet verdens dybeste sted.
Det buldrende mørke og et enormt tryk gør Marianergraven nærmest umulig at udforske. Der er dog god grund til at rette øjnene mod dybet.
Boringer i havet afslører, at undergrunden på de dybeste steder på Jorden – den såkaldte dybe biosfære – indeholder flere mikroorganismer, end der findes stjerner i universet.
Når livet kan eksistere under så ekstreme forhold uden ilt eller sollys, giver det forskerne et fingerpeg om, at der måske kan være liv på planeter, vi hidtil har troet var livløse.
Hvad er marianergraven?
Marianergraven er den største dybhavsgrav, man kender til. Der findes i alt 27 dybhavsgrave i verdenshavene, og de dækker tilsammen et areal, som svarer til Australien.
Kort over Marianergraven
Marianergraven er i gennemsnit 70 kilometer bred og strækker sig 2000 kilometer gennem Stillehavets dyb mellem Japan og Filippinerne. Det dybeste sted er på godt 11 kilometers dybe og går under navnet Challengerdybet.
Hvordan er Marianergraven opstået?
Marianergraven opstod for omkring 180 millioner år siden, da to af Jordens store tektoniske plader – Den Filippinske Plade og Stillehavspladen – bragede sammen. Det gør havbunden ved Marianergraven til den ældste på Jorden.
Tidligere troede forskere ikke, at der kunne eksistere liv i disse ekstreme dybder, men ekspeditioner til dybhavszoner – 6000 meter og nedefter – afslører, at liv findes i form af søstjerner, søanemoner, svampe, bakterier og andre mikroorganismer.
I 2014 fandt forskere en ny tangloppeart i 7000 meters dybde ved Marianergraven. Dyret viste sig senere at indeholde mikroplast i maven.
Boringer af havbunden ved bl.a. Marianergraven foretaget af fjernstyrede robotfartøjer afslører, at undergrunden ikke blot indeholder liv, men at livet blomstrer – så meget, at forskerne vurderer, at over 90 procent af alle mikroorganismer på kloden lever dybt nede i undergrunden under verdenshavene
Hvor dyb er Marianergraven?
Det dybeste sted i Marianergraven er 11.034 meter nede og går under navnet Challengerdybet. Her er trykket 1000 gange højere end ved jordoverfladen, hvilket svarer til at bære en blåhval på sit hoved.
Spørger man de få personer, som rent faktisk har vovet sig ned i Marianergravens dyb, minder rejsen om en tur ud til de fjerneste egne af vores eget solsystem.
Da filminstruktøren James Cameron i 2012 lavede et solodyk i Marianergraven til en dybde af 10.898 meter i sit undervandsfartøj Deepsea Challenger, følte han sig hensat til en helt anden planet.
Det var, som om jeg i løbet af en enkelt dag var rejst ud til en fjern planet og vendt tilbage igen. At besøge bunden af Marianergraven var som at træde ind i en fremmed verden. Filminstruktør James Cameron om sit solodyk i Marianergraven
James Cameron var blot det tredje menneske i historien, som har været så dybt nede i Marianergraven.
Den første tur fandt sted lidt over et halvt århundrede tidligere i 1960, hvor amerikaneren Don Walsh og schweizeren Jacques Piccard dykkede ned i Marianergraven og nåede 10.911 meters dybde ombord på undervandsfartøjet Trieste.
Sådan opstår livet i Marianergraven
Normalt lever der flest bakterier på lavt vand, hvor de kan få næring fra døde fisk og alger, men i Marianergraven trives livet pludselig igen, fordi føden ophober sig som i en stor tragt.
Øde dybhavsslette giver stor madmangel
Marianergraven udspringer fra en såkaldt dybhavsslette, der ligger under 4-6 km vand. Dybhavssletter er store og øde, så koncentrationen af organisk materiale fra afdøde fisk og alger er relativt lav.
Rystelser får sedimenter til at glide i graven
Jordskælv og andre bevægelser på havbunden løsner sedimenterne med de afdøde fisk og alger. Det løsrevne organiske materiale glider efterfølgende ned i Marianergraven, der fungerer som en slags tragt.
Tragt skaber tag selv-bord for bakterier
Tragten samler mængden af organisk materiale på ét sted. Dermed bliver Marianergraven en rig fødekilde for de bakterier og andre mikroorganismer, som lever på bunden af dybhavsgraven 11 kilometer under havoverfladen.
Kina vil udforske Marianergraven
I sommeren 2020 besøgte den første kvinde Marianergraven. Ekspeditionen bestod af den amerikanske eventyrer og forretningsmand Victor Vescovo og den tidligere astronaut Kathryn Sullivan, som i 1984 også blev den første kvinde, der foretog en rumvandring.
Dykket blev udført med Victor Vescovos specialbyggede undervandsbåd, og parret nåede ned på 10.918 meters dybde. Det var dog ikke nok til at slå rekorden for dybeste dyk. Året før nåede Victor Vescovo på egen hånd ned på hele 10.927 meters dybde.
Under sit rekorddyk fandt Victor Vescovo fire nye arter på bunden af Marianergraven, og vi skal nok forberede os på at gøre flere mærkværdige fund på klodens dybeste sted.
I november 2020 rejste tre kinesiske forskere ned i Marianergraven ombord på undervandsfartøjet Fendouzhe. Det første dyk nåede ned på 10.909 meters dybde, og flere dyk fulgte derefter.
Planen er, at fartøjet bl.a. skal tage prøver af havbunden og gøre os klogere på, hvilket liv der lever under disse ekstreme forhold – og måske løfte sløret for, hvordan det er opstået.
Fem mærkværdige dyr fra Marianergraven
I og omkring Marianergraven eksisterer der dyr, som mest af alt ligner noget fra en fremmed planet.
Dumbo-blæksprutte slår alle rekorder
Den spøgelseslignende dumbo-blæksprutte er observeret på op til 7000 meters dybde i Marianergraven. Ingen anden blæksprutte i verden lever så langt under havets overflade.
Blæksprutten er opkaldt efter elefanten Dumbo med de store ører fra Disney-tegnefilmen af samme navn. Det skyldes primært dens store finner, der kan minde om ører.
Dumbo-blæksprutten svømmer rundt i Marianergravens dyb ved at flagre med sine store finner.
Indtil videre har forskerne fundet 13 forskellige dumbo-blækspruttearter i forskellige dybhavsgrave. Nogle lever på meget dybt vand, mens andre svømmer rundt højere oppe.
Dumbo-blæksprutten bliver kun omkring 20 centimeter lang, og i modsætning til mange af sine artsfæller sprøjter den ikke med blæk. Det er der af gode grunde ikke brug for i det kulsorte mørke.
Monsterhaj levede på dinosaurernes tid
Kravehajen, Chlamydoselachus anguineus, har ikke ændret sig, siden den første gang indtog verdenshavene for 80-95 millioner år siden. Det gør den til en af verdens ældste hajarter.
Dertil er kravehajen måske også en af de uhyggeligste hajarter i verdenshavene.
Den har en krop som en ål, hud som en haj og et hoved som et monster med 300 sylespidse tænder fordelt over 25 rækker. Den lever 200-1500 meter under havets overflade og befinder sig derfor ikke nede i Marianergraven, men i dybet omkring.
Kravehajen kommer af og til op mod havoverfladen, men det sker som regel kun, når den er syg.
De fleste kendte eksemplarer af kravehajen har været omkring to meter lange, men en fangst af en 7,6 meter lang haj beslægtet med kravehajen tilbage i 1880 tyder ifølge forskere fra MarineBio Conservation Society i Californien på, at der måske også findes kæmpestore kravehajer i havet.
Sneglefisk trives i otte kilometers dybde
Umiddelbart ser sneglefisken Pseudoliparis swirei – bedre kendt som marianer-sneglefisken – ikke særlig hårdfør ud. Den spøjse fisk er ikke meget længere end en gulerod, og dens hud er så papirtynd, at dens lever kan ses udefra.
Men man skal ikke skue fisken på skællene. Marianer-sneglefisken er nemlig den eneste fisk i verden, som kan modstå det enorme tryk på 8000 meters dybde.
Det stod klart, da japanske forskere i 2017 fangede sneglefisken på kamera i 8178 meters dybde i Marianergraven, hvilket er verdensrekord for en fisk.
Før marianer-sneglefisken blev opdaget, havde en sneglefisk fra Japangraven, Pseudoliparis amblystomopsis, dybderekorden. Den lever på 7700 meter dybde.
Selvom det dybeste sted i havet rækker næsten 3 km længere ned, er det ifølge havbiologer usandsynligt, at vi nogensinde finder fisk på meget lavere dybder end marianer-sneglefisken.
Det skyldes, at trykket længere nede i havet er så stort, at fiskene vil være ud af stand til at bevare deres kemiske forbindelser i kroppen – fx ville proteiner i fisken blive flået fra hinanden.
Video: Forskere fanger marianer-sneglefisk i Marianergraven
Marianer-sneglefiskene flokkedes om maddingen i Marianergravens mørke.
Dybhavshaj har inspireret alienfilm
Monsteret i science fiction-filmen Alien: Covenant fra 2017 er inspireret af ingen ringere end dybhavshajen Mitsukurina owstoni – også kaldt troldhajen.
Troldhajen kan blive op til seks meter lang og vejer i gennemsnit 210 kg. Hajen er kendetegnet ved sin V-formede snude og den nærmest lyserøde nuance. Dertil har den munden fuld af knivskarpe tænder, der sidder i tre rækker i over- og undermunden.
Troldhajen er lyserød i huden. Det skyldes dog ikke lyserøde pigmenter, men derimod iltet blod tæt på hudens overflade.
Troldhajen er en meget sjælden haj, og forskere ved meget lidt om dens adfærd og liv. Hajen lever på mindst 1300 meters dybe, og forskere mener, at den dykker dybere, jo ældre den bliver.
Ligesom med kravehajen lever troldhajen i dybet omkring Marianergraven. Den kan dog også findes ved Indien, Frankrig og USA.