Det er vigtigt at få klodens have kortlagt af hensyn til bl.a. skibes navigation og overvågningen af fiskebestande. Og derudover indvirker havstrømme på klimaet, da havene spiller en central rolle i at flytte varmen i vandmasserne rundt på kloden.
Derfor forsøger organisationen Seabed 2030 lige nu at samle et komplet billede af verdens havdybder. Mange af de nye dybdedata kommer fra eksisterende målinger i landes arkiver, som regeringer nu har frigivet. Og mere kunne frigives, men der er en frygt for at komme til at afsløre maritime forsvarshemmeligheder.
“Men landene behøver ikke være bekymrede for at frigive informationer om havene. Vi behøver ikke højopløste data - meget mindre kan gøre det,” pointerer Jamie McMichael-Phillips, der er chef for organisationen Seabed 2030.
De grå områder på kortet er kendte dybdedata. De røde områder er kommet til i løbet af det seneste år.
Seabed 2030 er finansieret af Nippon Foundation fra Japan. Og organisationen opfordrer til, at enhver kan deltage i kortlægningen af verdenshavene. Det kræver dog et skib og elektronisk udstyr af en vis kaliber. Læs mere her.
En texansk rigmand, Victor Vescovo, har bidraget med kortlægning af mere end tre mio. kvadratkilometer via bl.a. en privatejet undervandsbåd.
Det er en kæmpeopgave at få målt alle verdens havdybder, ikke mindst de fjernereliggende ved polerne. Lige nu er 23,4 procent opmålt. Derfor arbejdes der på at udvikle undervandsdroner, der kan fjernstyres og foretage målinger væsentligt billigere end med traditionelle skibe, der kræver mandskab.