Havskraldespand skal støvsuge havne for plastik
Plastik i havet er et kolossalt problem, men nu tager havskraldespanden Seabin kampen op, i hvert fald i vores havneområder. Skraldespanden slubrer skrald, olie og plastik i sig med en glubende appetit og pumper rent vand ud i den anden ende.
8.000.000 tons plastik.
Så meget udleder vi gennemsnitligt i verdenshavene hvert år, og det tal blev lige et par millioner for meget for to australske surfere og opfindere.
De to venner kvittede deres fuldtidsjobs og har de sidste 10 år arbejdet på havskraldespanden Seabin, der kommer i handlen fra slutningen af 2016.
Slubrespand bekæmper plastik i havet
Seabin er en simpel anordning, der består af spand, pumpe og filter.
Pumpen suger vand og overfladeaffald ned i spanden, hvor en skraldepose af naturfiber foret med absorberende materiale filtrerer olie, rensemidler og plastikaffald fra, inden vandet fortsætter fra bunden af spanden op igennem pumpen på broen og ud i havnen igen.
Den øverste del af selve skraldespanden er monteret med et flydelegeme, der sørger for, at spanden holder sig lige ved vandoverfladen.
Tidevandet er dog et problem, og derfor Seabin i første omgang tiltænkt flydebroer i marinaer og havneområder. Det er meningen, de skal sættes op dér, hvor strøm og vind samler de største mængder affald sammen.
De to australske surfere Andrew Turton (tv.) og Pete Ceglinski regner med at kunne sælge deres havskraldespand for 26.187 kr. stykket.
Ideen med Seabin er bl.a., at skraldespandene på sigt skal laves af det plastik, de selv indsamler, men på det mere overordnede plan også at være med til at bekæmpe udledningen af plastik i verdenshavene.
Og her er der nok at tage fat på:
FAKTA: PLASTIK I HAVET
HVOR MEGET? 8 mio. tons plastik udledes gennemsnitligt i verdenshavene hvert år ifølge en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Science. Det svarer til 5 indkøbsposer med plastaffald for hver 30 cm kyststrækning i verden. Eller en fyldt skraldebil hvert minut året rundt. Og det bliver ikke bedre: Estimatet for 2025 lyder på en udledning på 17,5 mio. tons plastik.
Hvem sviner mest? Jo mørkere et land, jo mere plastik råder det over – plastik, der er dårligt forvaltet og nemt kan ende i havene. /University of Santa Barbara
HVOR KOMMER DET FRA? 80% af plastikaffaldet kommer fra landjorden, hvor synderne er lossepladser, industri, spildevand og turister, der efterlader deres affald i havne og på kyster. Den resterende 20% kommer fra skibsfart, offshore-industri og fiskeri.
HVAD SKER DER MED DET? Vind og strøm fører plasten til fem store havområder, hvor den bliver fanget i midten af de store oceanstrømme, de såkaldte gyrer.
Fem store oceanstrømme i Atlanten, Stillehavet og Det Indiske Ocean – gyrerne – opfanger hovedparten af verdenshavenes plastik. /Wiki Commons
I havområderne kværner Solens UV-stråler, vinden og bølgerne plasten til mikroplastik i strimler på 1-5 mm. Den kemiske sammensætning af plastikken ændres simpelthen i takt med, at tilsætningsstofferne udvaskes i havvandet.
Den suppe af mikroplastik, der skvulper rundt i gyrerne, er det, man kalder en plastik-ø, selvom plasten ikke kan ses med det blotte øje og hovedsageligt befinder sig under havoverfladen. Tilsammen udgør områderne med store koncentrationer af nedbrudt plastik et areal på størrelse med Afrika.
ER DET FARLIGT? Mikroplasten bliver ædt af vandlopper og små fisk og stiger videre op igennem havets fødekæde – sammen med de miljøgifte, der sidder på plastens overflade. Blødgørere, olierester og flammehæmmere fra plastikken ender dermed i større fisk, som i sidste ende havner i maven på mennesker. Selvom der endnu ikke er påvist giftstoffer fra havplastik i mennesker, så er stofferne forbundet med både kræft, deformitet og forplantningsvanskeligheder.